Et rundt nul i crashtest:

’Men behold bare din Fiat Punto’

Der gik et sus gennem bilverdenen, da Fiats minibil Punto scorede et rundt nul i en crashtest

Af
Af Flemming Haslund

Fiat Punto får nul stjerner i en sikkerhedstest, organisationen Euro NCAP's såkaldte crashtest. Der gik et sus gennem bilverdenen, da organisationen meldte resultatet af sine nyeste test ud. Nul stjerner!
Men hvor efterlader den besked de mange ejere af Fiat Puntoer – og andre biler i samme prisleje? Bør man som Punto-ejer skynde sig at sælge sin bil? Bilisternes organisation er FDM, Forenede Danske Motorejere. Herfra siger bilteknisk redaktør Søren W. Rasmussen:
”Nej, vi siger ikke, at man skal skynde sig at sælge sin Punto,” siger Rasmussen.
“Man skal jo huske, at Punto i sin tid var på højde med de sikreste, men der er i mellemtiden sket så meget på sikkerhedsområdet, og her er Punto ikke fulgt med. Det samme gælder i øvrigt ejere af andre, anerkendte biler fra samme periode.”
”Ikke at man skal gå på kompromis med sikkerheden; men Punto er heller ikke specielt billig. Sidst jeg tjekkede prisen på en ny Punto var den 140.000 kroner, og for de samme penge kan man få for eksempel en ny Kia Rio, der får fem stjerner i samme test – blandt andet fordi Rio også har automatisk nødbremse. Så der ikke noget, der taler for en Punto, understreger den biltekniske redaktør.”
”Men man kan jo notere sig, at det aldrig har været så billigst at købe ny (og sikker) bil som i dag, og at man kan lade det indgå i sine overvejelser over, hvornår man skal købe ny bil. Så måske skal man glæde sig over den nye bil mere end at bekymre sig for den gamle,” opfordrer Søren W. Rasmussen.

Flere airbags virker ikke

Den Punto, som Euro NCAP testede, havde to airbags. I Danmark sælges Punto med andre specifikationer, blandt andet seks airbags. Hvor mange stjerner ville en Punto med danske specifikationer have opnået? Euro NCAP's danske repræsentant er Søren W. Rasmussen, bilteknisk redaktør hos FDM. Rasmussen forklarer:
”Hvis den Punto, som vi testede, havde haft danske specifikationer – blandt dem seks airbags – ville den som udgangspunkt have opnået samme resultat, altså nul stjerner,” forklarer Søren W. Rasmussen. Punto falder især på fraværet af sikkerhedsudstyr samt en ret ringe beskyttelse ved frontaltesten, og her havde de fire ekstra sideairbags ikke hjulpet. ”
Fiat-Danmarks pressechef Steffen Holm oplyser, at importøren ikke har planer om at standse markedsføringen af Fiat Punto.

”Måske man skal glæde sig over den nye bil mere end at bekymre sig for den gamle,” siger FDM’s Søren W. Rasmussen.

”Måske man skal glæde sig over den nye bil mere end at bekymre sig for den gamle,” siger FDM’s Søren W. Rasmussen.

Publiceret 06 January 2018 06:00

Lokalavisen nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Lokalavisen
SENESTE TV