Verdens seks sikreste biler:

Ejer du én af dem?

Her er de mest sikre biler ifølge Euro NCAP, som har testet tæt ved 70 biler

Af
Af Flemming Haslund

De mest sikre biler i 2017-årgangen er fundet; i hvert fald målt på crashsikkerhed: De crash-sikreste biler sidste år er tre forskellige modeller fra Volkswagen, samt en fra Volvo, en fra Opel og to fra Subaru. De to fra Subaru er dog teknisk så tæt op ad hinanden, at de stæller som én bil.
Den frie organisation Euro NCAP testede i løbet af det foregående år næsten 70 nye biler. Langt de fleste testede biler var nye, og langt de fleste af disse opnåede de maksimale fem stjerner – og det på trods af, at det kun er få år siden organisationen hævede kravene for at opnå det maksimale antal stjerner. Det understreger, at biler bliver stadigt sikrere og sikrere. En tendens, der blev understreget af, at mange af de faceliftede biler, der sidste år blev gentestet, opnåede langt færre stjerner.

Ny biler er meget bedre

Michiel van Retingen, generalsekretær i Euro NCAP ønsker til lykke til de vindende biler. Han siger:
”Til lykke til Volkswagen! At vinde bedst-i-klassen i tre forskellige klasser er en stor præstation og understreger, at firmaet virkelig lægger vægt på at sikre deres kunder den bedst mulige sikkerhed.”
”Subaru og Opel tilbyder også bedst-i-klassen-biler, mens Volvo fortsætter med at understrege mærkets image for sikkerhed,” siger van Retingen.
”Helt generelt er det opløftende at se, at så mange nye biler præsterer så godt, ligesom de er monteret med stadigt mere livreddende sikkerhedsudstyr.”
Med livreddende sikkerhedsudstyr mener van Retingen blandt andet automatisk nødbremse, der nu findes i omkring tre ud af fire biler.
For at opnå at blive bedst i klassen skal en bil score flest point i de fire discipliner: Sikkerhed for voksne i bilen, sikkerhed for børn i bilen, sikkerhed for fodgængere og førerassistenter, som f.eks. den automatiske nødbremse.

En af de nye mini-SUV’er er Opel Crossland X – har netop scoret toppoint i Euro NCAP’s crashtest.

En af de nye mini-SUV’er er Opel Crossland X – har netop scoret toppoint i Euro NCAP’s crashtest.

Helt ny bil på markedet er VW T-Roc – scorer toppoint i Euro NCAP’s vurdering af crashsikkerhed.

Helt ny bil på markedet er VW T-Roc – scorer toppoint i Euro NCAP’s vurdering af crashsikkerhed.

6 vindere i 6 klasser

1. Familiebil: Subaru XV og Impreza
2. Luksusbiler: Volkswagen Arteon
3. Miniklassen: Volkswagen Polo
4. Mini-SUV: Opel Crossland X
5. SUV-klassen: Volkswagen T-Roc
6. Luksus-SUV: Volvo XC60

Publiceret 20 January 2018 06:00

Lokalavisen nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Lokalavisen
SENESTE TV