En kær ven vender tilbage

Kan en bil være ”en kær ven?” Ingen tvivl om, at makkerparret Peugeot Partner/Citroën Berlingo har været opfattet netop sådan i mange børnefamilier siden den første fra 1996. Nu kommer den nye version

Af
Af Flemming Haslund

Hvor har de været elsket af børnefamilier – de to franske biler, makkerparret Citroën Berlingo og Peugeot Partner. Elsket af rollinger i alle aldre, fordi der var så god plads på bagsædet, og fordi det var så let lige at hoppe ind på bagsædet. Se det er jo nogle af de fordele, der følger med, når en familiebil dybest set er en lille varevogn med skydedøre.

Dertil forældrejubel fordi de to var billige i indkøb og billige i benzin. Og lette at køre.

De eneste, der ikke jublede ret meget, var mænd, der mener, at en bil skal se smart ud og kunne pløje gennem et sving med det helt rigtige skrig fra dækkene. Præcist her gjorde ingen af de to franskmænd megen gavn. Og netop fordi bil som mandligt statussymbol og Partner/Berlingo er uendeligt langt fra hinanden, blev de to for mange et symbol på mand under tøflen.

Myter

Men den slags historier er jo også med til at skabe myter. Og den skal til at løfte en praktisk bil til lidt af et ikon. Men senest er de to blevet overhalet af andre typer biler, først og fremmest forskellige SUV'er. Ikke mindst, da de begge i dag er ældre konstruktioner, der helt er kørt bagud hvad især moderne sikkerhedsudstyr angår.

Men nu sker der noget – både Citroën og Peugeot har nye udgaver af Berlingo og Partner på vej. Citroën melder først ud. I sin sjæl og sit overordnede ydre er den nye Berlingo uændret. Også indretningen vil enhver Berlingo-tilhænger genkende, ikke mindst takket være de tre individuelle sæder bag. Dertil – og dét er vigtigt – to skydedøre. Og bagagerummet er i sagens natur stort. Stadig plads til mange bamser og cykler.

Men hvad elektronisk sikkerhed angår er der sket en stor forandring: Berlingo 2018 kommer med hvad franskmændene definerer som ”19 hjælpefunktioner” - blandt andet et system, der gør det lettere af bakke med trailer og et system, der forhindrer, at bilen triller baglæns ned ad bakken. Blandt egentlige sikkerhedssystemer er adaptiv fartkontrol, der jo holder afstanden til bilen foran.

Og hvad koster den så? Citroën-DK har endnu ikke priserne parate. Vi tager chancen gætter på fra 175.000 kr.

Tre bagsæder, der kan køre frem og tilbage uafhængigt at hinanden. Plus to skydedøre. Så ved vi, det er en af de to franske makkere, Berlingo/Partner.

Tre bagsæder, der kan køre frem og tilbage uafhængigt at hinanden. Plus to skydedøre. Så ved vi, det er en af de to franske makkere, Berlingo/Partner.

Den nye Citroën Berlingo får ikke lov at være alene på markedet – også Opel har netop sendt en bil af denne type på markedet, Combo hedder den.

Den nye Citroën Berlingo får ikke lov at være alene på markedet – også Opel har netop sendt en bil af denne type på markedet, Combo hedder den.

Publiceret 22 February 2018 13:08

Lokalavisen nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Lokalavisen
SENESTE TV