Populært: Bilsalget følger isvaffelsalget

Solskin og sydlandsk varme får åbenbart købelysten og køreglæden til at stige

Af
Kim Lesanner

BILSALG I juli kom 16.449 nye biler ud at køre – et plus på 8,2 procent i forhold til sidste års salg i juli på 15.208 biler, hvor vejret i øvrigt var af en helt anden og våd kaliber.

Året har efter syv måneder resulteret i, at vi danskere har købt i alt 137.199 nye personbiler, hvilket blot er 1,3 procent under de 139.005 biler sidste år. Det er således, om end ikke i absolutte tal, alligevel tale om et rekordhøjt bilsalg.

Tilfredsstillende salg

Direktør hos De Danske Bilimportører er Gunni Mikkelsen. Han forklarer, hvordan bilsalget kunne opføre sig omtrent som isvaffelsalget:

Citroën C3: 526 solgte.

Citroën C3: 526 solgte.

”Bilsalget i juli var absolut tilfredsstillende og det lader til, at de ferieramte danskere har haft købelysten intakt på trods af hedebølgen. Og juli er ikke den eneste måned, hvor bilsalget har været i højt gear – hele året har været absolut stabilt og ganske højt.”

”Vores konklusion er derfor også, at det går godt for danskerne og økonomien i samfundet; danske forbrugere og virksomheder fortsætter med at købe lidt større biler og typisk også med mere sikkerhedsudstyr. Vi forventer, at tendensen holder de kommende måneder,” siger Gunni Mikkelsen.

Stadig større biler

Men hvilke biler kaster vi danskere os så over?

VW Polo: 618 solgte.

VW Polo: 618 solgte.

Den overordnede tendens er stadig, at vi fortsætter med at rykke op i lidt større – og ikke mindst sikrere – biler i 2018. Først og fremmest en stor stigning blandt SUV’er.

Mikrobilernes andel – det er f.eks. Toyota Aygo - er faldet fra cirka 17 procent sidste år til nu kun at udgøre 10 procent her i 2018. B-segmentet – typisk VW Polo og Ford Fiesta - har i mange år været det mest solgte i Danmark, idet vores biler generelt er lidt mindre end i vores europæiske nabolande – andelen ligger på cirka 25 procent for år til dato (et minimalt fald sammenlignet med sidste år).

Juli – top tre

1. Nissan Qashqai: 791 solgte

2. VW Polo: 618 solgte

3. Citroën C3: 526 solgte

Publiceret 08 August 2018 15:07

SENESTE TV