Foto: Santiago Felipe
Foto: Santiago Felipe
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Björk kommer på NorthSide 2018

Det islandske ikon Björk giver til sommer sin første koncert i Aarhus i 25 år

Gennem fire årtier har Björk været en af verdens mest opfindsomme, udfordrende, kreative og fascinerende kunstnere, der samtidig har formået at tryllebinde millioner af mennesker med sin musik som spænder fra eksperimenterende og abstrakt til vanvittigt fængende og medrivende – og til sommer er hun for første gang i 25 år tilbage i Aarhus.

Sådan beskriver NorthSide det nyeste navn, som kommer på næste års festival.

Siden dagene med The Sugarcubes har Björk hittet med sange som ”Human Behaviour”, ”Army of Me”, ”It's Oh So Quiet”, ”Bachelorette” samt spillet hovedrollen i Lars von Triers ”Dancer in the Dark”, der sikrede hende en pris i Cannes for Bedste Skuespillerinde.

LÆS OGSÅ: Aurora og Tyler, The Creator kommer på NorthSide

Björk er i slutningen af november aktuel med albummet ”Utopia”. Efter udgivelsen af ”Utopia” tager sangerindne på en turné, der bringer hende til NorthSide, hvor hun skal give sin første danske koncert i seks år – og den første i Aarhus siden hun i 1993 spillede til Kosmopolitan under Aarhus Festuge kun to måneder efter udgivelsen af ”Debut”.

"Det er helt fantastisk, at det er lykkedes os at få Björk tilbage til Aarhus. Kosmopolitan med navne som Rage Against the Machine, Tool, Underworld, Stone Temple Pilots og Björk er et legendarisk arrangement i byens musikhistorie, og det har på mange måder været et pejlemærke for os i arbejdet med NorthSide. Det er faktisk deres ambitionsniveau for internationale topnavne og indretning, vi vidste, at der stadig var plads til i vores by, da kimen til NorthSide blev lagt, og at kunne fejre 25 års jubilæet for Kosmopolitan med et gensyn med Björk er fantastisk. Hun er jo uden tvivl i en klasse for sig musikalsk og er den sjældne kombination af en konstant udfordrende kunstner, der også har en bred appel på grund af sine kæmpehits. Så vi er enormt spændte på at se, hvilket show den altid opfindsomme sangerinde tager med til Aarhus," NorthSides talsmand John Fogde i en pressemeddelelse.

Björk spiller torsdag 7. juni på NorthSide 2018.

Indtil videre er følgende navne offentliggjort til NorthSide 2018: A Perfect Circle - Aurora – Björk - Cigarettes After Sex - Deerhunter - Father John Misty - Queens of the Stone Age - Sleaford Mods - The National - Tyler, The Creator.

NorthSide 2018 afvikles i Ådalen ved Aarhus i dagene 7.-9. juni.

-jr

 

Publiceret: 02. November 2017 10:00

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Lokalavisen.dk

Bøger
Forsiden netop nu
ANNONCER
Se flere
Lokalavisen.dk
Seneste
Lokalavisen.dk
Mest læste
Lokalavisen.dk
112
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt