112
Foto: Ritzau / Finn Frandsen
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Bjærgning af sunket ubåd igang

 

Lørdag klokken 10 begyndte bjærgningen af ubåden Nautilus, som torsdag aften forsvandt under mystiske omstændigheder med raketopfinder Peter Madsen og en svensk journalist ombord. Det oplyser Københavns Politi på twitter.

Samtidig var raketopfinderen i byretten for at få oplæst sin sigtelse, som efter loven skal være sket indenfor 24 timer, skriver Ekstra Bladet.

Peter Madsen er sigtet for drab på den svenske journalist, som var med på sejladsen men som ikke er set, siden hun gik ombord torsdag. Ubåden blev først efterlyst natten til fredag, siden fundet i Køge Bugt fredag formiddag, inden den pludselig sank kort efter. Peter Madsen reddede sig ud inden forliset, men hvor er den svenske kvinde? Peter Madsen vil officielt blive fremstillet i grundlovsforhør med krav om varetægtsfængsling klokken 14. Ifølge Københavns Politi nægter han drab og har forklaret, at han satte kvinden i land i går aftes ved spidsen af Refshaleøen, nær restaurationen ”Halvandet” omkring klokken 22.30.

Efterlyser vidner

"Vi vil gerne i kontakt med vidner, der enten har set ubåden med de to personer forlade havnen omkring klokken 19 eller som har observeret ubåden og besætning komme nær spidsen af Refshaleøen omkring klokken 22.30. Derudover vil vi gerne tale med eventuelle vidner, der kan have set den svenske kvinde efter klokken 22.30 torsdag aften. Af hensyn til sagens videre efterforskning har vi indtil videre ikke yderligere at tilføje. Vi vil udsende en ny pressemeddelelse, når det har været muligt at komme ind i ubåden, eller når der foreligger andre væsentlige nye oplysninger i sagen, siger vicepolitiinspektør Jens Møller Jensen fra Københavns Politi.

Den svenske journalist beskrives som: 160 cm høj, 56 kg, 30 år, spinkel af bygning, rødbrunt hår, grønne øjne. Iført en orange bluse med lange ærmer, sort/hvid blomstret nederdel, nylonstrømper og hvide tennissko.

Publiceret: 12. August 2017 01:12
Leveret af Lokalavisen
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Lokalavisen.dk

Seneste 112
Tilmeld dig 112-nyhederne
Skriv din mailadresse og klik på tilmeld
ANNONCER
Se flere
Lokalavisen.dk
Seneste
Lokalavisen.dk
Mest læste
Lokalavisen.dk
112
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt