Arkivfoto
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Boksetræner tiltalt for gentagne voldtægter af 15-årig elev: Gav hende massage, inden han gik sexamok

 

En mandlig boksetræner sidst i 40'erne skal den 9. januar for Retten i Lyngby. Det sker i forbindelse med en tiltale om gentagne voldtægter og overgreb mod en blot 15-årig bokseelev, som træneren gav massage i bokseklubben efter, at han havde sendt de øvrige elever hjem. Han nægter sig skyldig.

Det skriver Ekstra Bladet.

Sagen beyndte at rulle, da pigen fortalte et familiemedlem, hvad hun havde været udsat for.

Boksetræneren er tiltalt for voldtægt, andre seksuelle forhold og blufærdighedskrænkelser mod den samme pige, som var 14-15 år på gerningstidspunkterne i 2014. Han er desuden også tiltalt efter straffelovens § 223, som straffer den, der har samleje med en person under 18 år, som er betroet den pågældende til undervisning eller opdragelse.

Ifølge anklagerne mod boksetræneren, skulle han i to tilfælde efter endt boksetræning have sendt de øvrige elever hjem. Herefter gav han den afklædte pige massage. 

Det ene forhold drejer sig om den ene gang, hvor boksetræneren begik seksuelle overgreb mod pigen i forbindelse med massagen. Anden forhold drejer sig om den anden gang, hvor boksetræneren voldtog pigen.

I det tredje forhold er boksetræneren også tiltalt for voldtægt, men denne gang skete det på hans private bopæl. Her fik han pigen ind i soveværelset, holdt hende fast på sengen og voldtog hende to gange, siger anklageskriftet.

Publiceret: 30. December 2017 12:17
Leveret af Lokalavisen

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Lokalavisen.dk

Lokalavisen.dk
Seneste
Lokalavisen.dk
Mest læste
Lokalavisen.dk
112