Arkivfoto
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Bundet, kidnappet, stukket i halsen og efterladt i tillukket brønd: Tre østeuropæere viste sig at være et sandt mareridt

 

Den 30. juli sidste år blev på samme dag den værste, men også den heldigste dag i en 44-årig mands liv. Han blev nemlig overfaldet, kidnappet, stukket og efterladt til at dø i en tillukket brønd - men slap væk da de tre gerningsmænd lavede en fejl.

Det skriver Sjællandske.

"Jeg forstår ikke, at jeg kan være i live i dag. Jeg har været heldig," lyder konstateringen fra den 44-årige mand i Retten i Hillerød ifølge Sjællandske.

Tre personer - en 31-årig moldavisk kvinde, IR, en 21-årig moldavisk mand, MC, og en 49-årig tjetjener, IV - står tiltalt for forsøg på manddrab, frihedsberøvelse og legemsangreb af særlig farlig karakter. I retten fortæller den 44-årige mand, der selv er rumæner, at han troede, de ville smide ham i havet efter at have kidnappet og gennembanket ham.

"Men vi stopper ved et stort betonrør med et dæksel på. De trækker det af, og jeg bliver trukket derhen. Han lægger mit hoved henover brønden og stikker mig i halsen med en kniv. Det sprøjter ud med blod. Så stikker han flere gange ved halsen og én gang ved øjet. Men de lavede en lille fejl. Da de trak mig hen ad stien gik tapen løs. Det var svært, men jeg fik løsnet mine hænder med neglene," lyder forklaringen fra rumæneren ifølge Sjællandske.

I retten gjorde rumæneren det klart, at det var de to unge moldavere som overfaldt, tæskede, truede og slæbte ham til et øde sted.

Der forventes at falde dom i sagen den 21. september.

Publiceret: 13. September 2017 07:53
Leveret af Lokalavisen

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Lokalavisen.dk

ANNONCER
Se flere
Lokalavisen.dk
Seneste
Lokalavisen.dk
Mest læste
Lokalavisen.dk
112
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt