Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Dagplejemor indberettede Hørdur for at være fuld: I virkeligheden har han sklerose

 

Det var noget af et overraskende opkald, som 31-årige Hørdur Eiriksson og hans kone, Kristine Poulsen, for to uger siden modtog. Ikast-Brande Kommune ringede for at sige, at de havde fået en indberetning om, at der var mistanke om, at Hørdur havde hentet sin toårige søn i dagplejen i beruset tilstand. Men virkeligheden er en helt anden.

Det skriver Ekstra Bladet.

Det var en gæstedagplejer, der havde fået mistanke om, at Hørdur var fuld. Men i virkeligheden lyder Hørdur af sklerose.

"Min kone fik et kæmpe chok. Det gjorde vi jo begge to. Det er der ikke noget at sige til. Men nu er jeg et eller andet sted bare glad for det. Eller glad er måske så meget sagt, men jeg synes, det er rart at mærke, at der bliver holdt øje med børnene i byen," fortæller Hørdur Eiriksson til Ekstra Bladet, og fortsætter:

"Jeg blev svimmel. Så det har åbenbart medvirket til, at jeg virkede beruset i min måde at gå og stå på, siger Hørdur, og fortæller, at han kan få en zig-zaggende gang, når han har det på den måde."

Siden har Hørdur og dagplejemoderen ikke snakket sammen, men det skyldes ikke, at Hørdur er sur. Han mener, at hun har handlet korrekt.

Ikast-Brande Kommune og den lille familie er i fællesskab blevet enige om at udsende en orientering til de institutioner, som sønnen har mulighed for at starte i efter dagpleje.

"Vi har gjort dem opmærksomme på, at hans far har sklerose, og derfor kan være usikker på benene nogen gange. Det er rigtig godt, og det er gjort i samråd med min kone og jeg," afslutter Hørdur til Ekstra Bladet.

Publiceret: 11. Februar 2018 08:08
Leveret af Lokalavisen

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Lokalavisen.dk

Lokalavisen.dk
Seneste
Lokalavisen.dk
Mest læste
Lokalavisen.dk
112
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt