Arkivfoto
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Dansk-araber amok med kniv: "Jeg slår alle de vantro ihjel!"

 

En massiv politistyrke rykkede fredag eftermiddag omkring klokken 15 ud til Københavns Stormoské på Rovsingsgade på Nørrebro. Her havde en tilsyneladende psykisk syg mand nemlig opført sig aldeles upassende og truende midt under fredagsbønnen.

Det skriver Ekstra Bladet, der har bedt en af tilstedeværende muslimer give sin version af, hvad der skete.

Han fortæller, at manden omkring klokken 14.30 kom spadserende ind i moskeen midt under fredagsbønnen. Alt imens imamen fortalte om vigtigheden af ramadanen.

Øjenvidnet, en familiefar, ønsker at være anonym. Han fortæller, at vedkommende satte sig ned blandt de øvrige bedende oppe foran - nærmest imamen.

"Men pludselig rejste han sig op og smed sin jakke på et aircondition-anlæg. Det er ikke god skik at rejse sig under en fredagsbøn, så en person i moskeen signalerede, at han skulle sætte sig ned. Han trak sin trøje op og viste ham en stor kniv, der var placeret i en hjemmelavet anordning. Samtidig truede han - ved at føre en hånd for sin hals – med at vedkommende skulle halshugges. Det var klart en dødstrussel. Helt klart," siger vidnet, som vurderer, at han bliver upopulær i muslimske kredse, hvis han fortæller om hændelsen, til Ekstra Bladet.

En mand forlod moskeen og alarmerede politiet. Manden i moskeen begyndte til gengæld at blive mere højrøstet og aggressiv. Han begyndte at rette på imamen, og påstod at moskeen var fyldt med vantro stikkere. Som han sagde, at han var klar til at slå ihjel.

Ifølge vidnet fik manden nu besked på at holde sin kæft. Men han fortsatte bare.

"Vi var alle vantro, sagde han mens han stod i undertrøje. Han sagde, at vi skulle have samme tur som folk i en moske, han forinden havde besøgt, så det fik mig til at frygte, at han havde begået et attentat mod en anden moske. Omsider kom politiet og truede med at give ham peberspray, hvis ikke han lystrede. De lagde ham i håndjern og fjernede kniven. Han beskyldte nu politiet for at holde med de vantro. Han truede med at slå deresfamilier ihjel og sprænge hele moskeen i luften. Han sagde, at de  ville få den samme tur, som den Omar gav," siger vidnet til Ekstra Bladet med henvisning til terroristen Omar Abdel Hamid El-Hussein, som 15. februar 2015 i København dræbte Finn Nørgaard, Dan Uzan, samt sårede seks politifolk, og fortsætter:

"Nogle helt fucked-up unge mennesker forsøgte inden politiet ankom, at advare gerningsmanden om, at politiet var på vej. Sikke da nogle idioter, at de står og forsøger at hjælpe en person, som truede med at myrde os alle – inklusiv disse unge fjolsers egne familier."

Jesper Beuschel, politikommissær, Københavns Politi, forklarer, at han ikke kender til at politiet blev modarbejdet. Og han fortæller, at den sigtede er kendt af politiet i forvejen.

Der har fredag ikke været muligt for Ekstra Bladet at få telefonisk kontakt med moskeens ledelse for en kommentar.

Publiceret: 17. Juni 2017 07:38
Leveret af Lokalavisen
¨

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Lokalavisen.dk

ANNONCER
Se flere
Lokalavisen.dk
Seneste
Lokalavisen.dk
Mest læste
Lokalavisen.dk
112