Mette Thiesen (NB)
Mette Thiesen (NB)
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

DEBAT: "Hærværksmænd skal ikke opfordres pænt – de skal stoppes og straffes"

Af Mette Thiesen, Byrådsmedlem (NB) medlem af Børne- og Familieudvalget og næstformand Kultur- og Fritidsudvalget, mor, tidligere skolærer- og leder

Da jeg stillede op til kommunalvalget i Hillerød Kommune i 2013, havde jeg et mål om, at det skulle være mere sikkert at færdes i Hillerød. Dengang var der bl.a. tale om overvågning i midtbyen, som er meget effektivt især i forbindelse med hærværk.

Da jeg var skoleleder, oplevede jeg, at vi med kameraovervågning reducerede hærværk betydeligt. Samtidig sikrede vi skolen (og legepladsen) langt bedre, så den ikke blev overrendt af unge, der brugte den til fest – og efterlod smadrede flasker, tomme dåser, cigaretskod og andet skrald i løbet af weekender og ferier.

Jeg tror meget på, at vi for at sikre vores offentlige institutioner skal have overvågning. Både for at forebygge hærværk – men så sandelig også for at kunne straffe dem, der begår det.

Derfor mener jeg også, at vi skal se på øget overvågning – både på skoler og i vores daginstitutioner.

I Skævinge har der de sidste dage været udøvet hærværk mod institutionen Myreturen. Jeg er ikke selv afvisende overfor at aflåse legepladserne til vores institutioner. Jeg mener sådan set ikke, at legepladser skal benyttes af store børn til druk og fest. En kombination af aflåsning og overvågning vil være en god løsning. Hermed sikrer man legepladsen og kan efterfølgende – hvis der sker indbrud - slå hårdt ned på de uopdragne unger, der begår det.

De skal betale for de skader, de har forvoldt, og hvis de er mindreårige, må deres forældre betale. Det skal vi andre skatteydere ikke betale for!

Læs også: Institution plages af hærværk

Publiceret: 17. Juli 2017 12:44
Leveret af Lokalavisen
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Lokalavisen.dk

ANNONCER
Se flere
Lokalavisen.dk
Seneste
Lokalavisen.dk
Mest læste
Lokalavisen.dk
112
ERROR: Macro disqus is missing!