Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Debat: Hvem der skal betale for Flemming Roses politibeskyttelse?

Af Anders Christensen, Ryomgård

"Søren Iversen, forstander på Kalø Højskole, havde 12. september i Adresseavisen et debatindlæg "En politiopgave at beskytte Flemming Rose - men hvem skal betale?", hvori han gav udtryk for, at arrangører selv bør betale for deres brug af politiet. I den konkrete sag drejede det sig om Flemming Rose, hvis politibeskyttelse man i lyset af de seneste 12 års forløb næppe kan betænke nødvendigheden af.

Debat: En politiopgave at beskytte Flemming Rose - men hvem skal betale?

Debat: Mærkværdige ytringer fra en højskoleforstander

Statens vigtigste opgave er at beskytte sine borgere, hvorfor hans forslag ganske enkelt er absurd. Ved at argumentere for at arrangører og foredragsholdere selv skal betale for den nødvendige politibeskyttelse af truede oplægsholdere tildeler man Flemming Rose et medansvar for at han er truet.

Det er uden tvivl forbundet med en stor livsfare at kritisere islam offentligt, men det er ikke Flemming Roses skyld. Skylden skal placeres hos dem, der ønsker at slå Flemming Rose ihjel. Ved at fjerne Flemming Roses politibeskyttelse lukker man munden på ham, fordi det bliver for farligt for ham at holde foredrag.

Hvis man skal følge Søren Iversens logik endnu videre, bør Roskilde Festival som arrangør også betale for den politimæssige efterforskning af de kvinder, som bliver voldtaget på festivalen år for år. Et ligeså absurd synspunkt, men hvorfor er harmen faldet på lige netop Flemming Rose?

Det havde sikkert været rarere og mere behageligt for forstanderen at kunne spankulere rundt i sin falske tryghed på sin højskole uden at falde over politibetjente på sin morgentur. Men alternativet hertil er at Flemming Rose aldrig nogensinde var kommet og holdt sit foredrag, hvilket havde været et stort nederlag for demokratiet og et knæfald for jihadismen, hvis vi hindrer Flemming Rose og andre i at udøve deres grundlovssikrede ytringsfrihed. Er det fordi forstanderen ikke bryder sig om Flemming Rose og det som han står for?

Det er naturligvis et validt synspunkt at have, men så hellere møde ham med modargumenter frem for at argumentere for at fratage hans ytringsfrihed i praksis.

Et samfund, hvor det er jihadisternes våben og foredragsholdernes pengepung, der definerer, hvem der får orde i den offentlige debat, er ikke et samfund, som jeg synes, at vi skal efterstræbe."

Publiceret: 14. September 2017 01:12
Leveret af Lokalavisen

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Lokalavisen.dk

ANNONCER
Se flere
Lokalavisen.dk
Seneste
Lokalavisen.dk
Mest læste
Lokalavisen.dk
112
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt