Foto: JN
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Demonstranter mod ny moske: "Vi danskere skal ikke indordne os efter deres regler, love og skidt og lort"

Der var skruet op for retorikken, men konfrontation udeblev ved lørdagens demonstration mod Roskildes nye moske, som for tiden er under opførelse

 

Omkring 100 personer var mødt op i Allehelgensgade i Roskilde til foreningen Stop Islamiseringen af Danmarks demonstration mod byens nye moske. Moskeen har vakt stor debat, fordi den opføres med to af islams genkendelige bedetårne, de såkaldte minareter, på toppen af taget. Og netop minareterne var centrale for flere af de fremmødte demonstranter.

"Jeg er dybt utilfreds med, at inslam breder sig som sindsygt, og at vi nu skal have en moske her med minareter. Det er jeg dybt imod," sagde John fra Albertslund til Lokalavisen.dk - og han uddybede:

"Nu er jeg ikke fra Roskilde, men der er et byråd her i byen, som har tilladt det her, og jeg mener, det er en stor glidebane. For min skyld må de godt høre til inde i bygningen, men det med opførelse af minareter, det er langt over grænsen. For mig symboliserer de muslimsk sejr over endnu en by. Det er jo Erdogans symbol på deres sværd, og det irriterer mig, at vi tillader det. Jeg kommer selv fra Albertslund, og den er total islamiseret, så jeg er her i dag for at markere, at det ikke hører til her. Jeg er selv ikke særlig religiøs. For min skyld må man sgu tro på, hvad man vil. Minareter hører bare ikke til her i landet - og slet ikke i vores kongeby, som er så central i hele vores historie og selvforståelse. Det må sgu stoppe det der minaret-pis," sagde en oprørt John.

Lotte fra Glostrup var også mødt op. Hun var kort og kontant i sin udmelding:

"Jeg bryder mig ikke om alle de grimme ting, der ligger bag den bygning, vi står foran, og jeg tror ikke på det, muslimerne tror på. Hvis man flytter til et andet land, så må man indordne sig. Vi danskerne skal ikke indordne os efter deres regler, love og skidt og lort. De er blodtørstige mange af dem, og de ønsker os ikke noget godt," sagde hun.

Foran den kommende moske havde 5-10 muslimske mænd taget opstilling for at høre demonstrationens argumenter. Et par enkelte tilråb blev det til fra begge sider, men ellers foregik alt i ro og orden i den lille gade, som da også var tæt mandsopdækket af politi.

Foto: JN
Foto: JN
Foto: JN
Foto: JN
Foto: JN
Foto: JN
Publiceret: 15. Juli 2017 15:10
Leveret af Lokalavisen

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Lokalavisen.dk

ANNONCER
Se flere
Lokalavisen.dk
Seneste
Lokalavisen.dk
Mest læste
Lokalavisen.dk
112
ERROR: Macro disqus is missing!