112
Modelfoto.
Modelfoto.
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

"Derfor pissede jeg i hans el-kedel"

"Vi har taget stoffer sammen i mange år. Jeg var der for at få stoffer, men han havde ikke nogen, og så blev jeg skuffet og sur. Vi bliver lidt uvenner, og så skubber jeg til ham og ja, så pisser jeg i hans elkedel."

Sådan forklarede en 41-årig mand sig i Retten i Holbæk onsdag. Manden er tiltalt for i alt 16 lovbrud, bl.a. vold og trusler mod vidner.

Men den 41-årige mand nægtede pure, at han skulle have nikket indtil flere skaller og taget kvælertag på narko-vennen, skriver Sn.dk.

Vennen husker episoden noget anderledes, og berettede om, hvordan han var blevet tildelt flere skaller over næsen og adskillige knytnæveslag, ligesom den tiltalte tog kvælertag på ham to gange.

"Anden gang sortnede det for mine øjne," fortalte han, da han afgav vidneforklaring og afviste, at der også var uvenskab over at den tiltalte 41-årige havde indledt et forhold til ekskonen.

"Det skulle han være velkommen til, så slap jeg. Så længe han ikke kommer i nærheden af min søn, så...," sagde han ifølge Sn.dk.

Sagen i retten, som Nordvestnyt skriver mere detaljeret om i papiravisen torsdag, fortsætter fredag med flere vidneforklaringer. 

Publiceret: 08. Februar 2018 11:08
Leveret af Lokalavisen

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Lokalavisen.dk

Seneste 112
Tilmeld dig 112-nyhederne
Skriv din mailadresse og klik på tilmeld
Lokalavisen.dk
Seneste
Lokalavisen.dk
Mest læste
Lokalavisen.dk
112