Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Drama på skole: 4 elever i brutalt overfald på jævnaldrende dreng

Skolechef: Vi tager hånd om sagen

Fra kommunens side ser man med stor alvor på det overfald, som en elev på Herstedlund Skole er blevet udsat for.

Det oplyser Henriette Krag, skolechef på Herstedlund Skole, efter en omtale i Ekstra-Bladet i dag.

Her skriver avisen, at fire elever fra 9. klasse er blevet bortvist og sigtet for vold, efter et overfald på en jævnaldrende dreng i frikvarteret.

Henriette Krag bekræfter avisens gengivelse af sagen:

“Skolen er ved at undersøge sagen nu, og vi tager hånd om den. Familien er blevet tilbudt hjælp, og vi har meldt ud på hele skolen, hvad der er sket.”

Det vides endnu ikke hvad der ligger bag overfaldet, der fandt sted tirsdag i et spisefrikvarter.

“Eleverne er bortvist, mens sagen undersøges nærmere”, siger Henriette Krag.

Det vides heller ikke, hvor alvorligt medtaget den overfaldne elev er, men de foreløbige meldingen går på, at han er tilset på hospitalet for knubs og hjernerystelse.

Politiet vil nu formentlig rejse sigtelser for vold mod de fire bortviste elever, og derudover er Albertslund Kommunes kriminalpræventive enhed også sat på sagen.

Publiceret: 06. December 2017 10:32
Leveret af Lokalavisen

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Lokalavisen.dk

Lokalavisen.dk
Seneste
Lokalavisen.dk
Mest læste
Lokalavisen.dk
112
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt