112
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Dramatisk biljagt: Sømmåtter og skud mod spøgelsesbilist - men politiet måtte tage mere brutale metoder i brug

 

En regulær marathon-biljagt. Det kan man vidst roligt kalde det, som Københavns Politi og Nordsjællands Politi i nat var ude på. En mandlig bilist i 30'erne havde i hvert fald langt fra i sinde at snakke med politiet. Detfor måtte politiet tage voldsomme midler i brug for at standse den vanvittige kørsel. Det skriver TV 2 Lorry.

Kort før klokken 02 natten til onsdag fik Nordsjællands Politi en henvendelse fra Københavns Politi. En vild eftersætning af en bilist var i gang, og nu kørte han ind i Nordsjællands Politis område. Derfor bad de allerede igangværende patruljevogne om forstærkning - hvilket ankom kort efter.

Han kørte fra Lyngbyvejen til Kongevejen og videre op mod Holte og Birkerød, mens en lang række patruljevogne eftersatte ham.

Ved Lyngby tog flugtbilisten turen ud på Helsingørmotorvejen og satte kurs nordpå - i det forkerte spor. Altså havde man nu gang i en biljagt med en spøgelsesbilist.

"Han kørte meget hurtigt. Fra 110 til 150 kilometer i timen. Tidligere var det lykkedes at lægge sømmåtter ud, så han var punkteret på forhjulene. Der stod en regn af gnister op fra bilen, mens han kørte," forklarer Jan Hedager, vagtchef ved Nordsjællands Politi til TV 2 Lorry.

Modkørende bilister måtte undvige med hurtige manøvrer, da den nærmest lysende ildkugle af en bil kørte direkte imod dem. Efterfulgt af et virvar af blå blink fra patruljerne lige bag ham.

"På det tidpsunkt blev der afgivet to skud mod hans ene dæk, men han fortsatte alligevel. Og først oppe ved Kvistgaard, hvor han kørte fra motorvejen, lykkedes det at stoppe ham. To patruljevogne fra Københavns politi påkørte ham og fik ham skubbet af vejen, hvorefter han blev anholdt," fortæller vagtchefen til TV 2 Lorry.

Flugtbilisten var en mand i starten af 30'erne, som virkede alkohol- og narkopåvirket. Han blev efterfølgende hastet på sygehuset, men politiet ved endnu ikke, hvad der drev manden ud på den dramatiske biljagt, da de endnu ikke har kunnet afhøre ham.

Han forventes i grundlovsforhør i løbet af formiddagen.

Publiceret: 11. Januar 2017 08:07
Leveret af Lokalavisen
¨

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Lokalavisen.dk

Seneste 112
Tilmeld dig 112-nyhederne
Skriv din mailadresse og klik på tilmeld
ANNONCER
Se flere
Lokalavisen.dk
Seneste
Lokalavisen.dk
Mest læste
Lokalavisen.dk
112
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt