112
Det var her ved TIK-hallen på Parkvej i Taastrup, at den 11-årige dreng blev overfaldet af drengebanden.
Det var her ved TIK-hallen på Parkvej i Taastrup, at den 11-årige dreng blev overfaldet af drengebanden.
Foto: Google Street View
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Drengebande overfaldt 11-årig og smadrede hans cykel: Forældrene raser over mangel på konsekvens

 

En torsdag i augst sidste år blev en 11-årig dreng, som var på pokémonjagt ved idrætsklubben TIK i Taastrup, overfaldt af en gruppe drenge i 12-13-års alderen. Uden grund passede de drengen op, og med vold og spark smadrede de hans racercykel. En oplevelse som har sat sig sine spor i den 11-årige dreng.

Nu står drengens forældre frem og kritiserer myndighederne for, at en episode som denne ikke har nogen synderlig konsekvens for drengegruppen, som moren til den 11-årige beskriver som værende: langt uden for pædagogisk rækkevidde. Det skriver sn.dk.

" Vores søn er allerede nu blevet konfronteret med, at det ikke nødvendigvis er sikkert at færdes på offentlig vej, men at man, uden selv at have gjort noget, kan blive offer for tilfældige voldsmænd, der, ser det ud til, står uden for ansvar i forhold til dansk lovgivning. Han er nu mere på vagt overfor unge af anden etnisk herkomst, hvilket, ud over at være i modstrid med, hvad vi søger at bibringe ham af almindeligt samfundssyn, er et ukorrekt og stigmatiserende syn på de - rigtigt mange - unge af anden etnisk herkomst, der ikke er kriminelle," siger moren til sn.dk.

En af kommunens SSP-ansatte forsøgte efter overfaldet at få et møde i stand mellem den 11-årige og drengegruppen. Men da hovedgerningsmanden benægtede alt og hævdede, at drengens cykel var gået i stykker, fordi den bare var 'væltet', afslog forældrene mødet - også af hensyn til deres søn, som de ikke mente skulle udsættes for mere psykisk pres. De står nu tilbage med følelsen af, at være stækt krænkede på deres søns vegne. Og cyklen, ja den må de selv betale for at få repareret.

"Hvilket signal er det, at vi sender vi til de unge gerningsmænd? Et forsigtigt bud herfra kunne være: 'Bliv bare ved med det I gør nu, for vi er som samfund aldeles ligeglade'. De pågældende gerningsmænd har nu, allerede inden, de falder inden for det strafferetslige system, lært, at det er behæftet med ingen eller få konsekvenser at begå strafbare handlinger. At det at overfalde -, chikanere andre, udøve hærværk på andres ting og ejendom, af politiet nærmest karakteriseres som drengestreger." udtaler forældrene til sn.dk.

De vil nu gå videre til lokalpolitikerne i Taastrup Kommune og Vestegnens Politi for at gøre dem opmærksomme på deres utilfredshed med, at man tilsyneladende kan slippe afsted med at bryde landets love uden at blive draget til ansvar.

Publiceret: 03. Marts 2017 10:36
Leveret af Lokalavisen

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Lokalavisen.dk

Seneste 112
Tilmeld dig 112-nyhederne
Skriv din mailadresse og klik på tilmeld
ANNONCER
Se flere
Lokalavisen.dk
Seneste
Lokalavisen.dk
Mest læste
Lokalavisen.dk
112
ERROR: Macro disqus is missing!