På denne parkeringsplads ved Krebsens Kvarter er der blevet skudt både i november og her i januar.
På denne parkeringsplads ved Krebsens Kvarter er der blevet skudt både i november og her i januar.
Foto: due.
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Efter to skyderier på samme p-plads: Politiet er stadig på bar bund

Ingen ofre har meldt sig, og motivet er uklart. Undersøgelse af patroner kan påvise en sammenhæng

To gange inden for to måneder - 9. november og 6. januar - har der været skyderier på den samme parkeringsplads ved Krebsens Kvarter.

Begge skyderierne er uopklarede, og i Københavns Vestegns Politi er nærmest på bar bund. Man er uden afgørende spor, der kan pege i retning af hvem der står bag - og hvorfor.

“Der er ingen der har meldt sig som ofre. Vi kan kun konstatere, at der er blevet skudt, og at materiel er ramt”, siger politikommissær Søren Puggaard Enevoldsen, med henvisning til at biler, vinduer og rækværk har fået skudhuller.

“Men vi efterforsker stadig begge episoder som drabsforsøg. Vi har fået nogle henvendelser, men det har ikke givet et afgørende gennembrud.

Samme patronhylstre?

Da skyderierne er foregået på samme p-plads, kan politiet ikke afvise, at der er en sammenhæng mellem de to hændelser.

“Men det er ikke noget vi har kunnet dokumentere”, siger Søren Puggaard Enevoldsen.

“Vi efterforsker de to sager som individuelle hændelser.”

Han henviser til, at de patronhylstre der blev fundet efter skyderiet 6. januar, stadig er ved at blive undersøgt.

“Hvis det viser sig, at de er af samme slags, og fra samme våben, som skyderiet den 9. november, vil vi bedre kunne fastslå at der er tale om en sammenhæng.”

Ved du noget?

Efter det første skyderi blev der sat gang i spekulationerne om et bandeopgør. Men det kan politiet heller ikke sige noget endeligt om.

“Problemet er, at begge skyderier foregår på et tidspunkt på natten hvor de fleste mennesker sover. Det er derfor sparsomt hvad vi har af oplysninger”, siger politikommissæren.

Opfordringen til borgerne er derfor stadig meget klar:

Kontakt politiet, hvis du ved det mindste der kan føre til en opklaring. Man kan ringe døgnet rundt på telefon 114 eller 43 86 14 48.

Publiceret: 12. Januar 2018 05:00
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Lokalavisen.dk

Lokalavisen.dk
Seneste
Lokalavisen.dk
Mest læste
Lokalavisen.dk
112
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt