Arkivfoto: fodboldbilleder.dk
Arkivfoto: fodboldbilleder.dk
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Ekspert om Lyngby Boldklub: Usikkerheden om klubbens overlevelse er kun blevet større

Jyllands-Posten har talt med økonomisk analytiker og chefredaktør på Økonomisk Ugebrev, Morten Langer, som giver sin vurdering af klubbens muligheder for økonomisk overlevelse efter en uge med dårlige nyheder til både Lyngby Boldklub og klubbens hovedaktionær Hellerup Finans.

Læs mere om sagen her.

"Hvis man skal vurdere, om Lyngby Boldklub overlever eller ej, er der en masse usikkerheder," siger Morten Langer til Jyllands-Posten.

I regnskabet fra 2017 skriver klubbens ledelse, at der er penge nok til at klare sig igennem 2018, hvis man vel at mærke opfylder visse forudsætninger, blandt andet salg spillere og aktieposter. Samtidig har hovedaktionær Hellerup Finans givet en støtteerklæring gældende frem til 30. juni.

Morten Langer sætter dog spørgsmålstegn ved forudsætningerne for Lyngbys pengebeholdning samt sikkerheden i Hellerup Finans’ støtteerklæring.

»Hellerup Finans’ støtteerklæring er meget tvivlsom. Hvis du ser selskabets nye regnskab, bliver der sat tvivl om, at de overlever. Desuden er givne forudsætninger for Lyngby Boldklubs overlevelse også højst usikre,« siger Morten Langer til Jyllands-Posten.

Hellerup Finans' driftselskab præsenterede et underskud på 53 mio. kroner i seneste regnskab. Samtidig er alle ansatte i virksomheden blevet opsagt, mens ejeren, Torben Jensen, har oprettet et nyt firma ved navn ACV Nordic Aps.

»De ting, der er kommet frem de seneste par dage, har kun øget usikkerheden omkring den langsigtede overlevelse af Hellerup Finans og dermed også Lyngby Boldklub,« siger Morten Langer til avisen.

Han mener ikke, at det er sandsynligt, at Torben Jensen lader Hellerup Finans gå konkurs, da det samtidig vil betyde, at virksomheden mister sine aktieposter i blandt andet Lyngby Boldklub. I stedet kan det være, at aktiverne i Hellerup Finans bliver afviklet og flyttet over i et andet firma, vurderer Morten Langer.

Publiceret: 14. Januar 2018 11:45

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Lokalavisen.dk

Lokalavisen.dk
Seneste
Lokalavisen.dk
Mest læste
Lokalavisen.dk
112
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt