Finanssektorens Uddannelsescenter i vil eksperimentere med at bruge Virtual Reality i undervisningen af medarbejdere fra den finansielle sekto. Pressefoto

Finanssektorens Uddannelsescenter vil eksperimentere med at bruge Virtual Reality i undervisningen af medarbejdere fra den finansielle sektor. Pressefoto

Bankansatte skal læres op med VR-briller

Skanderborg Fremover vil virtual reality (VR) forsøgsvis blive brugt som et redskab i undervisningen, når medarbejderne fra danske banker og den øvrige finansielle sektor kommer på skolebænken hos Finanssektorens Uddannelsescenter i Skanderborg.

Med VR-briller som en del af undervisningen, kan de bankansatte kursister få følelsen af at være til stede til kundemøde i en filial. Efter lang tids forberedelse lyder startskuddet onsdag 27. marts, når 13 medarbejdere fra Jyske Banks HR-afdeling på en workshop som de første får indsigt i, hvad den nye teknologi kan, og hvordan VR kan bruges i læringsmæssig sammenhæng.

"Finanssektorens Uddannelsescenter er blandt frontløberne i Danmark, når det gælder digital læring og brugen af de nyeste metoder i undervisningen, og vi har længe haft en stor nysgerrighed i forhold til at bruge Virtual Reality som et delelement på vores uddannelser og kurser. Nu er vi så langt, at vi er klar til at prøve det af, og forhåbentlig vil både vi og deltagerne fra Jyske Bank på næste uges workshop få ny viden om, hvad VR kan bruges til specifikt i forhold til ledere og medarbejdere i banksektoren," siger administrerende direktør i Finanssektorens Uddannelsescenter, Søren Laursen.

-bo

Publiceret 24 April 2019 13:43