Professor i Virksomhedsledelse ved Aarhus BSS Anne Ellerup Nielsen tror, vi vil se mere CSR og bæredygtighed fra virksomhederne i fremtiden.

Professor i Virksomhedsledelse ved Aarhus BSS Anne Ellerup Nielsen tror, vi vil se mere CSR og bæredygtighed fra virksomhederne i fremtiden. Foto: Adobe Stock

Aarhus-professor: Forbrugerne presser virksomheder til at tage ansvar

FN's 17 verdensmål giver forbrugerne større forventninger til, at virksomheder tager et samfundsansvar

Af
Anders Michaelsen

Erhverv Miljø, bæredygtighed og social ansvarlighed er oppe i tiden, og klima spås af politiske kommentatorer og meningsmålinger at blive et af de helt afgørende emner for den forestående valgkamp.

Fornyeligt viste en forbrugeranalyse fra Retail Institute Scandinavia, at 74 procent af danskerne synes, det er vigtigt, at produkter og butikker har en bæredygtig og etisk profil. Den viste også, at jo yngre man er, des vigtigere er netop det. Derudover lød en anden af konklusionerne i analysen, at danskerne ikke kun ønsker, at forretninger og brands demonstrerer et socialt og bæredygtigt ansvar, men også at de tager stilling til problematikker, der bevæger sig udover virksomhedens kerneforretning.

Mange virksomheder har også for længst fået øjnene op for forbrugernes ændrede stillingtagen til en række samfundsproblemer som for eksempel bæredygtighed. Vi har set, Carlsberg droppe plasticemballagen på øl, Rema 1000 har i længere tid haft en kampagne, der vil madspild til livs, og de fleste supermarkeder sælger nu vegansk og plantebaserede kød. Og lokalt har vi set fodboldklubben AGF udtale, at de også vil tag et samfundsansvar og som en del af det, har de både inviteret flygtninge til fodboldkampe og støttet fodboldholdet FC Grønnegade, et hold for socialt udsatte.

Tiltagene kan ses som en del af virksomhedernes CSR-strategi. CSR, der står for Corporate Social Responsibility, kan på dansk oversættes til virksomhedernes samfundsansvar. Begrebet er ikke noget nyt fænomen, for siden 2009 har det været obligatorisk for virksomheder af en vis størrelse at afgive årlige rapporteringer af de samfundsansvarlige tiltag, virksomheden laver.

Et nyt forventningspres

Anne Ellerup Nielsen er professor på Institut for Virksomhedsledelse på Aarhus BSS og har forsket i CSR. Ifølge hende er det nye ikke, at virksomheder bedriver CSR. Det nye er den dagsorden FN's 17 verdensmål fra 2015 har skabt, som har hævet overliggeren for det virksomhederne allerede gjorde i forvejen.

"Motivationen for virksomhederne er den samme som tidligere, man arbejder selvfølgelig med CSR for at gøre noget godt for verden, men man gør det også for at få noget igen, der skal være noget tilbage på bundlinjen. Forskellen er, at der med FN's verdensmål er opstået et andet forventningspres fra forbrugere og andre interessenter. Virksomheder kan ikke længere bare sidde tilbage og gøre ingenting," siger Anne Ellerup Nielsen.

Måden virksomheder italesætter deres CSR på har også ændret sig.

"Argumentationen for at arbejde med CSR lå tidligere i, hvilken værdi det skabte for virksomheden. Og det er ikke fordi virksomhederne er blevet mere godhjertet eller skal være filantropiske foretagender, men med verdensmålene er det strategiske blevet mere underspillet rent kommunikativt, hvor det etiske er kommet mere i forgrunden," forklarer hun.

Forbrugerne der bestemmer

Det er ikke, fordi pengene nødvendigvis strømmer ind af at lave CSR, men virksomhederne kan styrke deres brand og omdømme ved at tage samfundsmæssige hensyn. Og på den anden side kan virksomhederne også miste legitimitet i forbrugernes øjne, hvis de ikke gør noget.

"CSR er ikke nødvendigvis bestemt af, hvor godt et hjerte man har, men af presset fra interessenter. I dag, hvor der er mere fokus på for eksempel klimaforandringer fra medier og NGO'er, er CSR mere allestedsnærværende, hvor det måske var mere branche og størrelsesbestemt tidligere, og det præger både virksomheder og forbrugere," siger Anne Ellerup Nielsen, der tror, vi vil se mere CSR og bæredygtighed fra virksomhederne i fremtiden.

"Mange af de tiltag vi har set - for eksempel Carlsberg, der har droppet plasticemballage, og Remas 'Stop Madspild'-kampagne - er noget forbrugerne har taget til sig. Og i sidste instans er det jo forbrugerne, der bestemmer. Det er dem, der sidder med pengepungen, og jo mere kritiske og insisterende de er, jo flere bæredygtighedsinitiativer vil virksomhederne indgå," siger professor Anne Ellerup Nielsen

Publiceret 04 June 2019 13:06