Branchedirektør Jakob Scharff, DI. Pressefoto

Branchedirektør Jakob Scharff, DI. Pressefoto

Gribskov Kommune sender flest opgaver i udbud af alle

Kommunerne i Nordsjælland og Storkøbenhavn er generelt gode til at sende opgaver ud til private virksomheder, viser dugfriske tal. Gribskov ligger helt i top og har mod på flere udbud

Af
Nils-Ole Heggland

Kommunerne i Storkøbenhavn og Nordsjælland ligger pænt til, når det gælder udbud, så private virksomheder får mulighed for at byde på opgaverne.

Det fremgår af en særkørsel, som Dansk Industri har fået gennemført hos Danmarks Statistik på baggrund af kommunernes regnskaber fra 2018.

I gennemsnit fik landets kommuner løst 26,7 procent af deres opgaver af private virksomheder, men i 12 ud af de 16 kommuner i Erhvervsavisens udgivelsesområde var andelen højere. Til gengæld skruede 11 kommuner ned for andelen af udbud, mens en håndfuld kommuner øgede udbuddene.

Gribskov i front

Helt i top ligger Gribskov med cirka 45 procent, og det glæder Dansk Industri.

”Gennem flere år har Gribskov været den danske kommune, som sendte flest opgaver i udbud, og det har smittet af i Storkøbenhavn og især i Nordsjælland, hvor Hørsholm og flere andre kommuner også ligger højt. Andre dele af landet mangler et lokomotiv, der kan inspirere naborådhusene. Kommunerne er under et demografisk pres, og de kan meget ofte opnå gevinster ved at øge samarbejdet med private virksomheder,” siger branchedirektør Jakob Scharff.

Politisk kultur

Borgmester Anders Gerner Frost fra lokallisten Nyt Gribskov forklarer blandt andet de mange udbud med en særlig politisk kultur:

”Vi har altid været en økonomisk presset landkommune uden industri som naboerne i Helsingør og Frederiksværk og har derfor måttet være mere kreative end andre. Den gamle Græsted-Gilleleje Kommune (sammenlagt med Helsinge til Gribskov, red.) blev omtalt som Venstres politiske laboratorium, og Jannich Petersen (V) var en visionær borgmester, der så på, hvordan kommunen kunne få gjort tingene bedre og billigere hos private leverandører.”

Mens udbuddene tidligere kunne dele byrådet, er der ifølge borgmester Frost i dag konsensus – også da Gribskov i sidste valgperiode gennemførte, hvad han kalder ”danmarkshistoriens største udbud på ældreområdet” med hjemmepleje, f.eks. udført af sygeplejersker. Den opgave viste sig dog for kompliceret at overdrage til private.

”Prisen fra den private leverandør var for lav, og der skete mange fejl. Derfor vedtog et enigt byråd i denne valgperiode at hjemtage opgaven, men vi har ikke ændret kurs, og som borgmester ser jeg det fortsat som naturligt at samarbejde med private leverandører. Vi ligger allerede højt med udbud og har f.eks. slet ingen vej- og parkafdeling selv, men der er stadig områder, vi kan kigge på, eksempelvis dele af de administrative opgaver,” siger Ander Gerner Frost.

Dyrt at spare

Ballerup er blandt kommunerne med få udbud, men her ønsker borgmester Jesper Würtzen (S) ikke at udtale sig. Det gør til gengæld Joy Mogensen (S) i Roskilde med den næstlaveste andel af udbud i Erhvervsavisens udgivelsesområde.

”Vi har en pragmatisk tilgang og har en politisk diskussion om, hvad vi får ud af det (ved hvert mulige udbud, red.). Vi lægger f.eks. opgaver fra vores materielgård ud, og taber kommunen så et udbud, er det et signal om, at produktiviteten kan forbedres. På andre områder har vi brug for at have ekspertisen internt i kommunen eller har en størrelse, så det giver mening at udføre opgaven selv. F.eks. har vi et kontrolteam med omkring fem medarbejdere. Det sikrer et fagligt miljø og giver mening for os, mens mindre kommuner måske vælger at samarbejde med en advokat om den type opgave.”

På nogle områder har Roskilde sparet penge ved at udbyde opgaver, men andre gange har besparelsen vist sig at være dyrt betalt ifølge Joy Mogensen:

Domkirkebyen har for nylig haft et udbud om opfølgning på sygefravær. Som et pilotforsøg skal et privat firma rådgive en del af medarbejderne, når de bliver ramt af fravær og skal hjælpes tilbage på job.

Stort potentiale

Traditionelt har danske kommuner udbudt f.eks. byggeri og andre tekniske opgaver. Udbud af disse 'hårde opgaver' er nogle steder blevet suppleret af udbud af alt fra lønafregning til kommunens ansatte til 'bløde opgaver' som pleje af ældre.

På landsplan viser tallene, at opgaver for ikke færre end 238 milliarder kroner i 2018 var egnede til at blive udbudt hos private, mens en række såkaldte myndighedsafgørelser – med f.eks. at give tilladelser og bevilge tilskud – ikke kan overdrages. Kommunerne udbød opgaver for lige knap 63,5 milliarder kroner eller lidt mere end en fjerdedel af de samlede, udbudsegnede opgaver. Set med Dansk Industris øjne betød det, at opgaver for over 174 milliarder kroner i princippet også kunne sendes i udbud.

Publiceret 24 June 2019 11:25