Den syriske familiesammenførte familie Noudal fortæller i en artikel i Politiken om at bo syv mennesker på et 20 kvadratmeter værelse i Lykkens Gave. Foto: Mikkel Brøgger Petersen
Den syriske familiesammenførte familie Noudal fortæller i en artikel i Politiken om at bo syv mennesker på et 20 kvadratmeter værelse i Lykkens Gave. Foto: Mikkel Brøgger Petersen
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Familiesammenført familie på syv lever på 20 kvadratmeter: Er det i orden?

Familien Noufal består blandt andet af en traumatiseret far og en højgravid mor. Integrationsloven er overholdt, understreger forvaltningen over for Politiken

I et rum på 20 kvadratmeter i Lokalcenter Lykkens Gave i Lyngby bor familien Noufal, som tæller syv - snart otte - familiemedlemmer.

Familiens søn, 14-årige Amir, flygtede fra krigen i Syrien til Danmark, hvor han fik asyl, og i marts fik han godkendt sin ansøgning om familiesammenføring, og via en indsamling fik han sin familie til Danmark. Det fortæller han til Politiken.

Men selv om glæden er stor over at være undsluppet krigen i Syrien, bekymrer familien sig over, hvordan de som familie skal få en hverdag til at fungere med den sparsomme plads.

“Jeg troede slet ikke, at vi skulle blive her i lang tid. Men nu mener kommunen, at vi kan komme til at bo her i flere år, hvis vi ikke finder et arbejde og kan betale for en lejlighed selv,” siger gravide Afifa Noufal, mor til tre små børn på tre, seks og ni år og to teenagesønner, til Politiken.

Hun fortæller til Politiken, at hendes mand og børnenes far, Hussein Noufal, var udsat for tortur i Syrien.

“Min mands mentale tilstand tillader ikke, at han bor på et så lille værelse med børn, der larmer. Det er et voldsomt pres for ham,” siger hun.

Folketinget laver reglerne

“Vi bliver som kommune stillet i en lidt umulig opgave, og vi har flere flygtningefamilier, vi ikke kan finde bolig til. Selvfølgelig har jeg stor forståelse for, at det er svært for familien, at så mange mennesker bor sammen på et så lille værelse. Men man er også nødt til at forstå, hvilke rammevilkår vi som kommune opererer under. Jeg kan ikke knipse med fingrene, og så har vi en lejlighed, som man kan betale på den ydelse, en familie som denne er på. Det er staten, der bestemmer ydelsen, og det er Folketinget, der laver reglerne om, hvem der må være i landet og på hvilke præmisser. Som borgmester er det mit job at sikre, at den lovgivning, der er vedtaget i Folketinget, bliver efterlevet, og at vi inden for de rammer, der er, gør det bedste for at sikre, at folk kommer ud, bliver selvforsørgende og får et godt liv,” siger borgmester Sofia Osmani (K) til Politiken.

Center for Social Indsats skriver i en mail til Politiken, at kommunen lever op til integrationslovens krav for indkvartering, og at man ikke vil forholde sig til, om det er værdigt, at en så stor familie bor på så lidt plads.

Center for Social Indsats skriver til Politiken, at flygtningeboligerne i Lykkens Gave overholder integrationsloven, og at man ikke vil tage stilling til, om det er værdigt, at en familie på syv skal bo på 20 kvadratmeter. Arkivfoto
Center for Social Indsats skriver til Politiken, at flygtningeboligerne i Lykkens Gave overholder integrationsloven, og at man ikke vil tage stilling til, om det er værdigt, at en familie på syv skal bo på 20 kvadratmeter. Arkivfoto

Ikke holdbar løsning

Det Grønne Område spurgte derfor, om det er i orden, at en familiesammenført familie på snart otte personer skal bo på så lidt plads.

Formand for beskæftigelses- og integrationsudvalget, Anne Jeremiassen (LA), fortæller, at forvaltningen har spurgt Hørsholm Kommune om muligheden for at indlogere familien i en af Hørsholm Kommunes midlertidigeboliger, fordi de har mere passende boliger. Amir Noufal var, inden familien blev familiesammenført og flyttede ind i Lykkens Gave, i pleje hos en dansk familie i Hørsholm. Men det har der ikke været interesse for fra Hørsholm Kommunes side, siger Anne Jeremiassen.

“Det står klart for enhver, at dette ikke er en langtidsholdtbar løsning. Men det ligger i setup'et, at det er en midlertidig bolig, der er anvist. Jeg kan ikke forestille mig andet, end at man hurtigt finder en bedre løsning. Enhver kan regne ud, at det er for småt. Også når der kommer en lille ny,” siger Anne Jeremiassen til Det Grønne Område, uden hun dog kan give en tidshorisont på, hvornår hun tror, at familien kan få en anden bolig.

Så menneskeligt fattigt

Næstformand for beskæftigelses- og integrationsudvalget, Dorete Dandanell (SF), siger til Det Grønne Område:

“Det er uværdigt for de store familiesammenførte flygtningefamilier, og det er uværdigt for vores kommune, der ellers bryster sig af at være så ressourcerig, at vi er så menneskeligt fattige. Med en ellers anstændig flygtningepolitik og med en meget anstændig borgmester i spidsen, bør vi kunne få råd til at stille ordentlige boliger til rådighed. Selv om det koster lidt mere end loven foreskriver. Jeg har henvendt mig til forvaltningen for at høre, hvilke initiativer, der vil blive taget for at finde større boliger til de store flygtningefamilier,” siger hun og tilføjer, at flygtninge ikke kommer foran danskerne i boligkøen.

God historie i medierne

Formand for Integrationsrådet og kommende kommunalbestyrelsesmedlem, Gitte Kjær-Westermann (R), har fuld forståelse for, at det er hårdt med så lidt plads til en familie af den størrelse, især når faren også kæmper med traumer. Hun så gerne, at familien havde mindst to værelser.

“Det hører dog med til billedet, at Lykkens Gave er et stort hus, hvor der ud over familieværelset på de 20 kvadratmeter, som familien har, også er fællesarealer med opholdsrum og andre steder, hvor børnene kan lege. Familien understreger også selv, at det vigtigste er at være kommet i sikkerhed. Det, tænker jeg, er det vigtigste for alle flygtningefamilier – at være så heldig at have fået sin familie ud af krig og i sikkerhed i et andet land,” siger Gitte Kjær-Westermann til Det Grønne Område.

“I kommunerne kan vi blive bedre til forventningsafklaring, for eksempel at familiesammenføringer er en mulighed, flygtninge får, men en, de selv skal stå for og betale for. Det har man svært ved, når man er 14 år, som flygtningen er i dette tilfælde, og derfor har kommunen valgt at hjælpe med det, vi nu har at tilbyde. I Lyngby-Taarbæk er vi dog presset for plads, og boligerne er dyre. Det er vilkårene også for alle andre, der gerne vil flytte til Lyngby-Taarbæk Kommune. Det, jeg nok er mest ked af ved den pågældende sag, er, at en teenagedreng og hans familie bruges til at skabe en god historie i medierne, uden at de har en chance for at vide, hvilken værdiladet politisk diskussion, de bliver hovedpersoner i,” siger hun.

“Det står klart for enhver, at dette ikke er en langtidsholdtbar løsning. Men det ligger i setup'et, at det er en midlertidig bolig, der er anvist. Jeg kan ikke forestille mig andet, end at man hurtigt finder en bedre løsning. Enhver kan regne ud, at det er for småt. Også når der kommer en ny baby.”

Anne Jeremiassen, formand for beskæftigelses- og integrationsudvalget (LA)

Publiceret: 20. December 2017 11:15
Leveret af Lokalavisen

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Lokalavisen.dk

Lokalavisen.dk
Seneste
Lokalavisen.dk
Mest læste
Lokalavisen.dk
112