Arlette Andersen modtager på mandag Frankrigs fineste orden for sit arbejde med at udbrede kendskabet til Holocaust. Foto: Thomas Kvist Christiansen
Arlette Andersen modtager på mandag Frankrigs fineste orden for sit arbejde med at udbrede kendskabet til Holocaust. Foto: Thomas Kvist Christiansen
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Fornem fransk hæder på vej til Arlette Andersen

Den 92-årige Auschwitz-overlever får Frankrigs fineste orden

Arlette Andersen, én af Auschwitz' sidste stemmer, hædres af Frankrig.

Det sker på mandag, hvor den 92-årige kvinde, der bor i Fredericia, er inviteret til Frankrigs ambassade i København.

På vegne af Frankrigs præsident udnævner Francois Zimeray, Frankrigs Ambassadør i Danmark, Arlette Andersen til officer af den franske Æreslegion ved et arrangement på ambassaden, Det oplyser ambassaden i en pressemeddelelse.

Arlette Andersen forfremmes til officer af Æreslegionen, Frankrigs fornemste orden.

Arlette Andersen er en af de sidste overlevende fra koncentrationslejren Auschwitz.

En stikker var årsag til, at hun blev taget af tyskerne i 1943, hvorefter hun blev interneret i opsamlingslejren Drancy og efterfølgende deporteret til Auschwitz i januar 1944.

Kun 47 ud af 1.153 overlevede den transport, som hun var med. I forbindelse med de sovjetiske styrkers fremrykning overlevede hun flere dødsmarcher.

Efter krigen kom hun tilbage til Frankrig. Hun giftede sig senere med danskeren Ole Andersen og flyttede til Fredericia.

Mange år senere fortalte hun familien om sine oplevelser og begyndte en omfattende foredragsvirksomhed.

Ambassadør: Vigtigt

”Arlette Andersens vidnesbyrd er mere en nogensinde nødvendig for, at man aldrig glemmer. Det ligger udover vores fatteevne hvad mennesket er i stand til,” siger François Zimeray i pressemeddelelsen.

Arlette Andersen indstillede sidste år sin foredragsvirksomhed.

“Jeg har holdt foredrag for 96.000 mennesker, særligt unge, gennem de sidste 25 år og nu kommer der en film, der genfortæller mit foredrag og historien om Auschwitz og Holocaust,” fortæller Arlette Andersen.

“Udnævnelsen til officer af Æreslegionen, som jeg er meget beæret over at få, er for mig et udtryk for anerkendelse af min indsats; filmen er med til at sikre, at uhyrlighederne ikke bliver glemt,” siger hun.

Publiceret: 15. November 2016 16:00
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Lokalavisen.dk

ANNONCER
Se flere
Lokalavisen.dk
Seneste
Lokalavisen.dk
Mest læste
Lokalavisen.dk
112
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt
ERROR: Macro disqus is missing!