Foto: Melissa Yildirim/Aarhus Universitet
Foto: Melissa Yildirim/Aarhus Universitet
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Forskertalent får 100.000 kroner

Lektor og ph.d. Simon Glerup fra Aarhus Universitet modtog i dag fakultetets talentpris opkaldt efter nobelprismodtager Jens Christian Skou

Om prisen
  • Jens Christian Skou-prisen uddeles en gang om året til en ung forsker i international særklasse. Vedkommende skal være ekstraordinært talentfuld inden for sit forskningsfelt og have dokumenteret en usædvanlig kreativitet og produktivitet i sin forskning.
  • Den er opkaldt efter Jens Christian Skou, som i 1997 modtog Nobelprisen.

Kilde: Aarhus Universitet. 

 

 

100.000 kroner til forskning og den uofficielle titel som 'fakultetets største forskertalent'. Det er ikke så mærkeligt, hvis smilet i dag var ekstra stort hos Simon Glerup. Det aarhusianske forskertalent fik nemlig i dag overrakt den prestigefulde Jens Christian Skou-prisen, som hvert år uddeles til en særligt lovende ung forsker, der har præsteret fremragende forskning inden for det sundhedsvidenskabelige fakultetet. Det oplyser Aarhus Universitet. 

”Simon har et stort potentiale og er en kæmpe gevinst for instituttet, for fakultetet og for universitetet. Han er en intelligent og talentfuld forsker, som arbejder hårdt og dedikeret. Han er innovativ og idérig, og han er god til at smitte sine kolleger med begejstring, nysgerrighed og drive. Det er imponerende, hvad Simon allerede har opnået, og jeg glæder mig til at se, hvor vidt han kan drive det,” siger institutleder Thomas G. Jensen fra Institut for Biomedicin på Aarhus Universitet til universitetets hjemmeside. 

Simon Glerup forsker i membranreceptorer og har blandt andet bidraget med grundlæggende opdagelser af, hvordan kolesterol-omsætningen i kroppen reguleres. Opdagelser, som forskergruppen har fået patent på, og som kan lede til ny og mere effektiv kolesterolmedicinm, skriver Aarhus Universitetet på sin hjemmeside. 

Med prisen følger 100.000 kroner, som den unge forsker nu kan bruge til sin videre forskning, og det er noget, der naturligvis glæder hovedpersonen selv.  

”Prisen på 100.000 kroner giver os en helt konkret mulighed for at tage en chance og gå ind i et spændende, nyt projekt. Det gjorde vi faktisk straks efter, at jeg modtog nyheden om Skou-prisen fra min institutleder.  Og vi står nu til at skulle begynde et nyt eventyr, der kan få betydelig videnskabelig og medicinsk impact. Det havde ikke været muligt uden Skou-prisen,” siger Simon Glerup til Aarhus Universitet. 

Prisen blev uddelt tidligere i dag ved et arrangement på universitetet. 

jwh. 

Publiceret: 11. Oktober 2017 15:15

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Lokalavisen.dk

Bøger
Forsiden netop nu
ANNONCER
Se flere
Lokalavisen.dk
Seneste
Lokalavisen.dk
Mest læste
Lokalavisen.dk
112
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt