Oven for kan du se et tv-indslag om Mathilde Grafströms udstilling "Female Beauty With An Edge" fra da den kunne ses på kunstnerbåden Illutron på Refshaleøen i juli måned.
Foto: Mathilde Grafström
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Frækkere end politiet tillader: Her er de forbudte nøgenbilleder

Udstillingen Female Beauty With An Edge er for fræk til at blive udstillet offentligt

Udstillingen Female Beauty With An Edge, der viser normale kvinders naturlige skønhed, og som skulle have været udstillet på en offentlig plads i København, bliver ikke til noget, fordi politiet har valgt at censurere billederne. Det oplyser fotokunstneren, Mathilde Grafström, der er kvinden bag udstillingen.

Københavns kommune var ellers positive over for at udstille billederne på steder som Højbro Plads eller Nytorv, men Tilladelseskontoret under Københavns Politi har nu erklæret dem for at være ”pornografiske” og vurderer, at de er blufærdighedskrænkende og uegnede for børn.

LÆS OGSÅ: Mathilde i kamp mod Facebook om sine nøgenbilleder: "Jeg går lige til grænsen"

Det ryster Mathilde Grafström, som ikke mener billederne er sex eller porno, men at de er helt uskyldige nøgenfotos af kvinder med lavt selvværd, som hun netop fotograferer med det formål, at de kan lære at elske deres kroppe igen.

"Den nøgne krop har gennem årtusinder været et yndlingsobjekt for kunstnere i maleri og skulptur, og er tidligere altid blevet beundret af beskueren. På vore museer findes tusindvis af billeder af nøgne kvinder. Glyptoteket er fuldt af statuer af nøgne mennesker. Men i dag er det åbenbart blevet den almindelige holdning i samfundet, at kroppen er noget beskidt og forkert, som ikke tåler at blive set. Det er da ikke mærkeligt, at utroligt mange børn og voksne lider af mindreværdskomplekser over for deres krop, når vi har så kropfjendsk en holdning i det moderne samfund. Mens hård porno flyder på nettet, og seksuelt provokerende billeder kan ses i stort set alle reklamer for tøj og mode, er billeder af normale nøgne kvinder blevet uacceptable. Konsekvenserne af politiets censur af mine billeder er, at jeg ikke kan fortsætte mit kunstprojekt, der ellers netop tjener det formål at støtte kvinder med komplekser, og normaliserer forholdet til kvindekroppen i samfundet," siger Mathilde Grafström.

Se Mathildes billeder - der er for frække til at blive udstillet - i billedgalleriet på denne artikel.

Kunstneren overvejer, hvad hendes næste træk i kampen for naturlig skønhed:

”Jeg vil altså ikke acceptere at politiet censurerer min kunst! Jeg er faktisk i chok over ulovliggørelsen af min fotokunst, og jeg bliver nu mere og mere overbevist om, at mit projekt med at vise normale kvindes utrolige skønhed er vigtigt for samfundet," siger Mathilde, som overvejer om hun skal trodse politiets forbud og udstille sine billeder alligevel, selvom hun risikerer både bødestaf og fængsel.

Mathilde Grafström ses her foran kunstnerbåden Illutron, hvor udstillingen Female Beauty With An Edge var udstillet i juli måned.
Mathilde Grafström ses her foran kunstnerbåden Illutron, hvor udstillingen Female Beauty With An Edge var udstillet i juli måned.
Arkivfoto: Jacob Nielsen
Publiceret: 28. Oktober 2015 01:12
Leveret af Lokalavisen
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Lokalavisen.dk

ANNONCER
Se flere
Lokalavisen.dk
Seneste
Lokalavisen.dk
Mest læste
Lokalavisen.dk
112
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt
ERROR: Macro disqus is missing!