Foto: Kenneth Meyer / Ritzau
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Fund af barnelig: Her er politiets teori

Politiet har identificeret en kvinde, som det mener, er mor til det barnelig, der blev fundet i Glostrup i oktober. Det skriver TV2 ifølge Ritzau.

Barneliget blev fundet 16. oktober i Glostrup og episoden fik stor offentlig opmærksomhed.

Ifølge efterforskningsleder fra Københavns Vestegns Politi Ole Nielsen mener politiet, at der er tale om en rumænsk kvinde, der var i Danmark i perioden.

Det kan dog kun slås fast med en DNA-test, og derfor har politiet kontaktet rumænsk politi for at få kontakt med kvinden.

"Vi har bedt de rumænske myndigheder om hjælp til at identificere kvinden," siger Ole Nielsen til TV2 tirsdag og fortsætter: "Jeg har netop for en time siden sendt anmodningen afsted."

Barnet var omkring et par dage gammelt, da det døde, og havde ligget i jorden i flere uger, inden det blev fundet.

Kvinden er beskrevet som 20-25 år gammel, omkring 170 centimeter høj, meget kraftig og med langt mørkt og krøllet hår.

Publiceret: 14. November 2017 17:33
Leveret af Lokalavisen

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Lokalavisen.dk

ANNONCER
Se flere
Lokalavisen.dk
Seneste
Lokalavisen.dk
Mest læste
Lokalavisen.dk
112
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt