Carl August Lorentzen satte livet på spil for at flygte ud i friheden.
Carl August Lorentzen satte livet på spil for at flygte ud i friheden.
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Gravede 18 meter tunnel under fængselsgård: Hvor der er en vilje, er der en vej (ud)

Legendarisk flugttunnel er blevet rekonstrueret

 

Natten til lillejuleaften 1949 flygtede flugtkongen Carl August Lorentzen fra Horsens Statsfængsel.

Han flygtede gennem en 18 meter lang tunnel på 60 x 70 centimeter, som det tog ham godt et år at grave fra sin celle ud under fængselsgården og ud i friheden. Fængselsmuseet har rekonstrueret flugttunnelen, som lørdag aften bliver åbnet for publikum.

“Det er ikke for at forherlige en fange, der stikker af, men for at vise den kreativitet og overlevelsesvilje, der også eksisterer i et stramt reguleret fængsel. Nogle var villige til at sætte livet på spil for friheden - som Lorentzen,” fortæller museumschef Anne Bjerrekær.

Lorentzen efterlod en seddel med en besked til fængselspersonalet: 'Hvor der er en Vilje, der er der også en Vej!'

 

Læs mere om Lorentzen: Udbryderkongen bedårede kvinderne og blev en helt på sine gamle dage

 

På samme måde som tunnelen var Lorentzens vej ud, bliver det fremover museumsgæsternes vej ud. De kan dog modsat Lorentzen gå oprejst ud og følge hans silhuet møve sig ud af den trange tunnel.

“Vi legede længe med tanken om, at publikum skulle ud på samme måde som Lorentzen, men det var ikke muligt sikkerhedsmæssigt. Man går dog stadig under jorden,” fortæller museumschefen.

Den rekonstruerede tunnel er den foreløbige kulmination på Fængselsmuseet og Fængslet, der på lørdag åbnede for præcis fem år siden.

Åbningen sker i forbindelse med det store 'Prison Freedom Show', der finder sted i weekenden og kan opleves både lørdag og søndag aften. Showet er Horsens Kommunes største bidrag til Europæisk Kulturhovedstad, der har støttet den nye tunnel/udstilling sammen med Nordea-fonden og Horsens Kommune.

 

Publiceret: 18. Maj 2017 06:45
Leveret af
¨

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Lokalavisen.dk

Annonce
Annonce
ANNONCER
Se flere
Lokalavisen.dk
Seneste
Lokalavisen.dk
Mest læste
Lokalavisen.dk
112
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt