Foto: Google Street View
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Hårdt kvæstet mand med blødninger i hjernen indleveret på sygehus af ukendt person

 

Natten til søndag lidt før klokken 01 blev en yngre, hårdt kvæstet mand indleveret til Holbæk Sygehus. Det skriver sn.dk.

Manden, som viser sig at være en 26-årig mand fra lokalområdet, var forinden blevet fundet af en ukendt person i bevidstløs tilstand ved Holbæk Go-kart Land, og det var også denne person, som fragtede den 26-årige til sygehuset, inden han hurtigt forsvandt igen.

Midt- og Vestsjællands Politis vagtchef fortæller til sn.dk, at meget tyder på, at den 26-årige har været udsat for grov vold mod hovedet.

En undersøgelse har vist, at han har blødninger i hjernen og er i livsfare.

Politiet har fundet blod ved go-kart centeret og undersøger nu stedet nærmere.

Den 26-åriges pårørende er underrettet.

Oplysninger

Personer, som må have kendskab til, hvad der er sket med den 26-årige, må gerne kontakte Midt- og Vestsjællands Politi på telefon 1-1-4.

Publiceret: 15. April 2018 08:20
Leveret af Lokalavisen

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Lokalavisen.dk

Lokalavisen.dk
Seneste
Lokalavisen.dk
Mest læste
Lokalavisen.dk
112