Østjyllands Brandvæsen måtte i nat have hjælp fra politiet, da personer i Rosenhøj-kvarteret skød med fyrværkeri imod dem. Foto: ØXENHOLT FOTO
Østjyllands Brandvæsen måtte i nat have hjælp fra politiet, da personer i Rosenhøj-kvarteret skød med fyrværkeri imod dem. Foto: ØXENHOLT FOTO
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Had mod brandfolk: 20 gange blev de angrebet med bomberør og romerlys nytårsaften

Hele 20 gange blev brandvæsen og redningsfolk beskudt med bomberør, romerlys og raketter nytårsaften.

Det viser en opgørelse Danske Beredskaber, som er lavet ved en rundringning til de 24 beredskabsenheder i landet.

Danske Beredskabers sekretariatschef, Bjarne Nigaard, tager stor afstand fra den vanvittige adfærd, som er fundet sted hele 20 gange på landsplan:

”Det er dybt paradoksalt, at de, der uegennyttigt trodser allerede farlige barrierer for at gøre en positiv forskel ved en ulykke, sikre vores tryghed og passe på os alle sammen, bliver gjort til genstand for hadske angreb og beskydning.”

”Enhver, når man ser bort fra gerningsmændene, kan nok sætte sig ind i, at sådanne angreb gør en del ved brandfolkenes motivation, tryghed og arbejdsglæde. Ud over denne åbenlyse effekt kan tendensen også i næste fase få konsekvenser for alle os andre. For selvfølgelig skal vores folk kunne være sikre under indsats. Og hvis det kræver, at man må afvente, at politiet sikrer et område, er vi nødsaget til at udskyde indsatsen og afvente dette, med mindre der decideret er menneskeliv på spil. Med den risiko, at hændelsen når at udvikle sig til at være fem udbrændte biler i stedet for én eller en nedbrændt bygning sammen med den oprindeligt antændte container, siger han.

Publiceret: 02. Januar 2018 14:43
Leveret af Lokalavisen

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Lokalavisen.dk

Lokalavisen.dk
Seneste
Lokalavisen.dk
Mest læste
Lokalavisen.dk
112