Casper Højer Nielsen (nr. 17) er en af de fire spillere, som ikke er med mod Brøndby på søndag. Foto: Ritzau Scanpix/Philip Davali
Casper Højer Nielsen (nr. 17) er en af de fire spillere, som ikke er med mod Brøndby på søndag. Foto: Ritzau Scanpix/Philip Davali
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Henter frivillige ind på søndag: Lyngbys kamp mod Brøndby bliver spillet

Lyngby Boldklub har meddelt Divisionsforeningen, at både banen på Lyngby Stadion og klubben er klar til at tage imod brøndby på søndag kl. 18

Der har i ugevis været gættet på, om Lyngby overhovedet kommer til at starte anden halvdel af sæsonen i superligaen.

Det gør Lyngby. Klubben tager søndag kl. 18.00 imod Brøndby på Lyngby Stadion.

På grund af den økonomiske krise har man ikke før i sidste øjeblik været i stand til at været i stand til at varme banen op. Og man har heller ikke penge til at aflønne det personale, som skal være på plads, når Brøndby kommer på besøg.

Men også det ser ud til at lykkes.

“Kampen spilles. Vi har meddelt Divisionsforeningen, at vi forventer at kunne afvikle kampen. Banen er klar. Vi er i gang med at hente frivillige ind til at løse de mange funktioner, der er omkring kampen. Så vi klarer det på den måde denne ene gang,” fortæller klubbens kommunikationschef, Kristian Maimann til Det Grønne Område.

Der er på nuværende tidspunkt intet nyt omkring spillere og forhandlinger. Tirsdag var truppen på 26 spillere, og med afgangen af fire spillere onsdag er truppen nu nede på 22 spillere. Lyngby er således fuldt ud i stand til at stille hold søndag mod Brøndby.

Bestyrelsesformand Torben Jensen, der i øjeblikket forhandler med nye, potentielle købergrupper, er glad for den velvilje, han oplever fra lokalsamfundet:

”Det vidner om, at Lyngby Boldklub betyder noget for folk her i byen, og det er dejligt at mærke. Jeg håber, at klubbens fans vil bakke lige så meget op om kampen på søndag, som lokallivet har gjort,” siger Torben Jensen til Det Grønne Område.

Er man er interesseret i at give en hjælpende hånd skal man hurtigst muligt kontakte Rasmus Bjerregaard på mail: rb@lyngby-boldklub.dk. Der er stadig behov for frivillige.

Publiceret: 08. Februar 2018 14:12
Leveret af Lokalavisen
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Lokalavisen.dk

Lokalavisen.dk
Seneste
Lokalavisen.dk
Mest læste
Lokalavisen.dk
112