Himmelbjerget sett med Julsø-siden til venstre. Det er herfra bjerget skal bestiges, anbefaler norske Roger Pihl.
Himmelbjerget sett med Julsø-siden til venstre. Det er herfra bjerget skal bestiges, anbefaler norske Roger Pihl.
Pressebillede
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Himmelbjerget blev et bjerg ved en trykfejl

En gang var Himmelbjerget Europas højeste bjerg, skriver norske Roger Pihl, ekspert i danske bjerge. Det endte for 170 år siden.

Af Roger Pihl, artikel har været bragt i Akers Avis Groruddalen, redigeret , oversat og forkortet af Jørgen Bollerup Hansen.

 

Hver gang jeg holder foredrag om danske bjerge, plejer jeg at spørge publikum, hvad der er Danmarks højeste punkt. Da svarer de næsten uden undtagelse Himmelbjerget.

 

En gang var det rigtigt, og en gang var Himmelbjerget også Europas højeste bjerg, selv om det naturligvis aldrig har været nogen af delene.

 

Lad os bare begynde på europatoppen. I 1843 udkom bogen “Bidrag til kundskab om de danske Provinsers nærværende Tilstand i økonomisk Hensende” av geolog og senere bestyrer i den chilenske nationalbanken, Jørgen Christian Schythe. Ingen typisk bestselgertitel, kan vi vel slå fast.

 

LÆS OGSÅ: Nye motorvejsskilte skal trække turister til

 

I bogen hedder det: “Det mærkeligste punkt i dette herred er dog ubestrideligt Himmelbjerget, der danner Rye Sogns nordlige fald mod Juul Sø. Ligesom allerede dets navn vækker en uklar forestilling om en betydelig højde, således finder man også en direkte vildfarelse i ældre og nyere skrifter. Jonge angiver den til ikke mindre end 3.000 favne, svarende til 18.000 fod. Heraf fik Danmark æren af at besidde Europas højeste punkt, thi Montblanc i Schweiz, der ellers anses for det højeste bjerg i Europa, er kun 14.500 fod.”

En udbredt forestilling

Eller for at gøre det hele lidt mere forståeligt: Himmelbjerget målte angivelig 5.649 meter over havet, mens Mont Blanc bare målte 4.550 meter.

 

Ja, selveste Elbrus med alle sine isbræer ville vært syv meter lavere end Himmelbjerget.

Senere har det vist sig, at højdeangivelsen skyldtes en trykfejl, men det forandrer ikke det faktum, at på et givet tidspunkt gik der et antal mennesker omkring i Europa og troede, Himmelbjerget var verdensdelens højeste bjerg. Akkurat som der i dag går en masse nordmænd omkring og tror, at Himmelbjerget er Danmarks højeste bjerg.

For noen år siden foreslo jeg, området med Danmarks høyeste topper skulle ha felles navn. I 2011 ble navnet vedtatt, i år kommer skiltene opp, skriver Roger Pihl, der er norsk ekspert i Himmelbjerget. Pressebillede
For noen år siden foreslo jeg, området med Danmarks høyeste topper skulle ha felles navn. I 2011 ble navnet vedtatt, i år kommer skiltene opp, skriver Roger Pihl, der er norsk ekspert i Himmelbjerget. Pressebillede

En falsk bakke

Geologisk set er Himmelbjerget ikke engang et bjerg, for selv om det rejser sig aldrig så højt, forbliver det ikke andet end en del af dalsiden, gravet ud af smeltevandet efter sidste istid.

I modsætning til et ægte bjerg, som har sider på alle fire kanter, har Himmelbjerget bare sider på tre kanter.

 

LÆS OGSÅ: Himmelbjergtårnet rykker til Fælleden

 

Det er i geologisk forstand en falsk bakke, men jeg kan love dig, at den virker ganske ægte, når du bestiger toppen, som det bør gøres; fra Julsø efter at have rejst med Hjejlen, verdens ældste hjuldamper.

The Sky Mountain

Uanset - Himmelbjerget blev sandsynligvis Danmarks højeste punkt i kraft af sit navn.

Himmel! Bjerg! Og endnu bedre bliver det på engelsk; The Sky Mountain! Bladet Corsaren trykte i 1844 en artikel, som hed “Rejse til Himmelbjerget og derfra til Haderslev”.

Her hedder det: “De fleste københavnere tror, at et bjerg omtrent ser du som en høstak på en Eng: Man kommer gående, ser bjerget, giver et lille løb og er på toppen. Men et Bjerg, og navnlig Himmelbjerget, er et helt landskab, der rejser sig, der er skove og søer, og visse kendere har derfor foreslået at kalde Himmelbjerget for det jyske Schweiz eller de jydske Karpathere.”

170-året kan fejres

Men i 1847 tog Generalstaben tommestokken og andre måleinstrumenter og gik ud i det danske landskab for at fastsætte højder, bredder og længder.

 

De kom hurtigt frem til, at Himmelbjerget målte 147,30 meter over havet, mens Ejer Bavnehøj målte 170,95 meter.

 

Vi fejrer i år med andre ord 170-årsjubileumet for detroniseringen af Himmelbjerget som Danmarks højeste punkt, et jubilæum, som nemt var gået i glemmebogen.

Alligevel, 170 år efter 1847, går de fleste stadig rundt og tror, at Himmelbjerget er højest. Hvorfor mon?

 

Vel, vi har slet og ret lært det i skolen. Eftersom Himmelbjerget var den eneste top, som blev omtalt, var det bare naturligt, at lærere og dermed også elevene lagde 2 og 2 sammen og fik 4.

 

Dengang som nu lod lærebogsforfattere sig gerne inspirere af hverandre, uden nødvendigvis at kontrollene den information, de bragte videre.

 

Således kan du læse følgende i Erling A Bakkes Europa udenfor Norge, fra 1964: “Danmark er et fladt land. Halvdelen når ikke 20 m over havet. Himmelbjerget når 162 m over havoverfladen.»

 

Hvor højden 162 meter kom fra, ved formentlig kun forfatterne.

Også nu om dage

Men fejlene er også af nyere dato; VG havde Himmelbjerget som højeste punkt i juni 2003 og Sporvejsbussene i 2004.

Så måske er det ikke så smart, at generationer af nordmænd fortsat tror, at Himmelbjerget er højest.

Men vi har lært det, og respekten for autoriteter har traditionelt altid været stor. Hvis en lærer sagde noget, så var det sandt, selv om det ikke var sandt. Opfattelsen er med andre ord stærkt rodfæstet i det norske folk.

Grundvandet ligger dybt

Skal Himmelbjerget da fratages al ære og rekorder? Skal ingen hæder og værdighed komme det til gode? Ikke én eneste laurbærkrans pryde dets skuldre? Jo, fortvivl ikke: Bjerget står ikke ribbet, for ingen steder i Danmark skal det være længere ned til grundvandet end på Himmelbjerget. Hele 127 meter ned må du bore for at finde vand, og denne antageligt uslåelige rekord er behørigt dokumenteret i borerapport nummer 87.452 fra 1. januar 1965, udført af Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse.

Husk ilt til turen!

Hvilken plads har Himmelbjerget så på listen? Vel, først må jeg pointere, at den top, alle omtaler som Himmelbjerget med det berømte udsigtstårn til minde om kong Frederik 7., slet ikke hedder Himmelbjerget. Den hedder Kollen. Selve Himmelbjerget ligger lidt længere nede ad dalsiden, men det skal jeg ikke ribbe yderligere op i.

 

Det, vi alle kalder Himmelbjerget, er nummer syv på listen, det højeste punkt i Danmark ligger i Ejer Bjerge og hedder Møllehøj. Du finder toppen ved afkørsel 54 på E 45, og er et fantastisk sted at tage en pause. Husk ilt.

Publiceret: 28. December 2017 11:45

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Lokalavisen.dk

Lokalavisen.dk
Seneste
Lokalavisen.dk
Mest læste
Lokalavisen.dk
112
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt