112
Foto: Nordjyllands Politi
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Hvem er denne mand? Stod bag voldeligt overfald nytårsnat

Nordjyllands Politi offentliggør nu et billede af en mand, som nyårsnat 1. januar mellem klokken 05.15 og 05.45 begik et voldeligt overfald mod en 26-årig mand i Jomfru Ane Gade i Aalborg.

Ifølge politiet stod den 26-årige udenfor Diskotek Fabrikken sammen med nogle bekendte, da gerningsmanden rettede henvendelse til dem. Efter en kort udveksling af synspunkter nikkede den efterlyste den 26-årige en skalle.

Den ramte ham på næseryggen. Ved slaget pådrog den 26-årige sig en brækket fortand i overmunden og en hævet næse.

Herefter gik voldsmanden fra gerningsstedet og satte sig uden for Restaurant Flamingo sammen med to bekendte.

Gerningsmanden på billederne beskrives som: dansktalende, ca. 20-25 år, omkring 180-185 cm høj, slank af bygning, mørkt kort hår og iført mørk vindjakke og sorte sko.

”Vores efterforskning har indtil nu ikke kunne fastlægge gerningsmandens identitet. Og derfor går vi nu og efterlyser ham med billede,” siger politikommissær fra Nordjyllands Politi, Kenneth Rodam.

Hvis man kan genkende gerningsmanden – eller har andre oplysninger i sagen – så skal man ringe til politiet på 1-1-4 og spørge efter politikommissær Kenneth Rodam.

Publiceret: 09. Februar 2018 13:20
Leveret af Lokalavisen

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Lokalavisen.dk

Seneste 112
Tilmeld dig 112-nyhederne
Skriv din mailadresse og klik på tilmeld
Lokalavisen.dk
Seneste
Lokalavisen.dk
Mest læste
Lokalavisen.dk
112