Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Kæmpe redningsaktion: Raketmanden Peter Madsen og en journalist er forsvundet i privat ubåd

To redningshelikoptere og tre skibe søger i øjeblikket efter den private ubåd, Nautilus i Københavns Havn, Drogden og sejlrende mod Bornholm, oplyser forsvaret.

Ubåden blev meldt savnet natten til fredag klokken 02.30, da den ikke var vendt tilbage til aftalt tidspunkt. Det er uklart, hvornår den skulle have været hjemme igen.

Ejeren af ubåden Nautilus er Peter Madsen, som selv har bygget fartøjet, oplyser eb.dk.

Han skulle være om bord sammen med en journalist. Det er journalistens kæreste, der meldte ubåden savnet.

Ubåden blev set af et krydstogtskib i Københavns havn torsdag aften. Efterfølgende er den muligvis blevet set længere ude i Øresund.

Ifølge vagthavende ved Forsvarets Operationscenter var der også planlagt en sejlads med ubåden til Bornholm med ubåden fredag klokken 14.

"Men det lader til, at der også var planlagt en uofficiel sejlads tidligere, fordi vi har to observationer på den. Det kan enten være, at de bare ikke er til at komme i kontakt med nu, eller at der er sket en søulykke," lyder det fra vagthavende ved Fprsvarets Operationscenter til eb.dk.

Se flere videoer på localeyes.dk. 

Publiceret: 11. August 2017 09:13
Leveret af Lokalavisen

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Lokalavisen.dk

ANNONCER
Se flere
Lokalavisen.dk
Seneste
Lokalavisen.dk
Mest læste
Lokalavisen.dk
112
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt