112
Rynkeby har fundet den bedste balance mellem smagen af ingefær og den brændende fornemmelse, ingefæren skal efterlade, mener dommerne Rasmus Møller og Rune Kromann. Foto: Martin Sørensen
Rynkeby har fundet den bedste balance mellem smagen af ingefær og den brændende fornemmelse, ingefæren skal efterlade, mener dommerne Rasmus Møller og Rune Kromann. Foto: Martin Sørensen
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Kendt mærke har det bedste ingefærshot

Én sætter halsen i brand, en anden er for sød. Vinderen af ingefærshots er Rynkeby, der har fundet den bedste kombination

Af Louise A. Poulsen
lap@sondagsavisen.dk
Er ingefærshots sunde

Ingefærshots bliver ofte fremhævet som en sundhedsbooster. Og ingefær har da også ifølge ernæringseksperter stoffer, der kan virke antiinflammatoriske og kvalmestillende. Men samme eksperter har de seneste år i danske medier advaret mod at se et ingefærshot som medicin, superfood, helsedrik eller vidundermiddel. Det skal ikke tillægges mere betydning end en del af en sund og varieret kost. Og det er altså ikke bevist, at det kan kurere hverken forkølelse eller kræft. 
Kilder: Alt.dk, tv2.dk, samvirke.dk, dr.dk, coop.dk

Rune Kromann og Rasmus Møllers ingefærshots
Det skal du bruge: 
200 gram økologisk ingefær
3 liter vand
2 deciliter (friskpresset) citronsaft
250 gram honning
Skær ingefæren i skiver. Behold bare skrællen på. Kom det hele i en gryde, og varm det op, til det koger. Tag gryden af varmen, og lad indholdet køle af. Kom det hele i en lufttæt beholder, og stil det på køl i tre dage. Si herefter ingefæren fra, og drikken er klar. Vil du have ingefærshottet stærkere, skal ingefæren trække med i flere dage. Blandingen kan holde sig på køl i den lufttætte beholder i tre uger.

Sådan skal et ingefærshot smage
Et ingefærshot skal smage sødt og syrligt. Og så skal det have en kraftig smag af ingefær – først, når man får det i munden, og bagefter i form af en brændende fornemmelse. Det skal brænde noget, men ikke så meget, at man ikke kan være nogen steder.

“Hold op, man får opbygget sig en solid halsbrand her,” udbryder Rune Kromann efter at have smagt på seks slags ingefærshots.

Han er kok og køkkenchef hos ISS og testdommer sammen med souschef Rasmus Møller.

De seks ingefærshots er forskellige i duft og smag og i, hvor meget de sætter halsen i brand. James Whites lille flaske med et enkelt shot brænder slet ikke, er dommerne enige om.

Fra sødme til halsbrand

“Der står 'intense pick-up', men der er da intet intenst ved den. Det skulle lige være intens sødme,” siger Rune Kromann, da kokkene ser flaskerne, som ingefærdrikkene kommer fra.

En anden, der ikke bider for meget, men dog kradser lidt af ingefær, er 7-Elevens Palæo.

“Den dufter af den italienske citronlikør limoncello og har en mildere efterbrænder end flere af de andre. Jeg vil sige, at den er ret god til begyndere,” siger Rasmus Møller.

Helt modsat er Pure fruit fra Aldi. Her er hårene lige ved at rejse sig på dommerne.

“Den har meget pulp i og virker ufiltreret,” siger Rune Kromann om shottet, hvor der ikke står ingefærjuice, men ingefærpuré i ingredienslisten.

“Den har en mild og god ingefærsmag, men en alt for kraftig efterbrænder. Det bliver for meget til et rent shot,” siger Rasmus Møller.

Til gengæld er dommerne glade for Rynkebys ingefærshot, der – som det eneste – er fremstillet delvist fra koncentrat.

“Det har en fyldig smag af ingefær og en behagelig, kraftig eftersmag. Dog trænger æblesmagen meget igennem,” siger Rune Kromann.

I alle testens shots er ingefær blandet op med æble- og/eller citronjuice. I Bangs er der også appelsinjuice, og i det danske Wish er citronsaft erstattet af stikkelsbærsaft.

Publiceret: 13. Januar 2018 14:00
Leveret af Lokalavisen

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Lokalavisen.dk

Seneste 112
Tilmeld dig 112-nyhederne
Skriv din mailadresse og klik på tilmeld
Lokalavisen.dk
Seneste
Lokalavisen.dk
Mest læste
Lokalavisen.dk
112
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt