Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Klar til at skabe nyt liv i den tomme posthus-bank-bygning

Albertslund kommune har købt ejendommen Bytorvet 2 i Albertslund Centrum. Nu skal den sættes til salg

Albertslund Kommune har købt bygningen Bytorvet 2, som tidligere rummede posthus og Nordea.

I forvejen har kommunen købt posthus-delen af bygningen. På kommunalbestyrelsens lukkede møde i april blev det besluttet at indgå købsaftale og erhverve bygningen.

”Vi gør nu klar til et udbud af ejendommen. Det er kommunalbestyrelsen, som godkender det endelige udbud, hvorefter købere kan byde ind på ejendommen. Der er med den beslutning taget et helt afgørende og vigtigt skridt i udviklingen af Albertslund Centrum, så det både indeholder butikker, boliger og borgerfunktioner”, siger borgmester Steen Christiansen.

Bygningen har stået tom rigtig længe, og det har ærgret både borgere og politikere, at det ikke var muligt at få sat de yderst velbeliggende lokaler i omløb.

Sagen er ifølge Steen Christiansen trukket ud på grund af afklaring af jura og økonomi. Desuden har der været specielle forhold i forbindelse med køb, som har vanskeliggjort processen.

Prisen for bygningen

Nordea Ejendomme har fået 10,4 mio. kr. for bygningen, oplyser Albertslund Kommune i et notat. den for4melle overdragelsesdag er 1. maj 2017.

Albertslund kommune kan altså nu sætte gang i processen med et salg af den samlede posthus- og bankbygning. Citycon har en tinglyst forkøbsret til ejendommen, oplyser man i kommunens notat. Det betyder dog ikke, at andre interesserede ikke kan eller vil byde på ejendommen i forbindelse med et udbud. Udbudsmaterialet med udbudsbetingelser godkendes af udvalg og kommunalbestyrelsen inden udsendelse.

Bygges i 9 etager

Hvad kan ejendommen så bruges til? Ifølge kommuneplanen kan der opføres ca. 7.600 m2. Kommuneplanen tillader også, at der bygges op til 9 etager med en maksimal højde på 33 meter i Albertslund Centrum.

Besluttes det at arbejde ud fra en bebyggelse på op til ca. 6.000 m2 bolig og butik, vil det betyde, at der i hvert fald på noget af posthusgrunden skal bygges i den højde som kommuneplanen tillader, oplyser Albertslund kommune.

I forbindelse med udviklingen af grunden, vil der blive arbejdet med, hvordan en ny bebyggelse kan disponeres på grunden.

Forslag der vil blive drøftet politisk som grundlag for den endelige beslutning om, hvordan man ønsker arealet udnyttet. Det gælder både højder, bebyggelsens omfang, indhold og orientering mod Bytorvet og Stationsporten ved Sundhedshuset.

Publiceret: 18. April 2017 07:00
¨

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Lokalavisen.dk

ANNONCER
Se flere
Lokalavisen.dk
Seneste
Lokalavisen.dk
Mest læste
Lokalavisen.dk
112
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt
ERROR: Macro disqus is missing!