Stig Rossens fortid:

"Jeg var selv julemærkebarn"

Når Stig Rossen den 25. november tager hul på sin 18. juleturné med koncerter rundt i hele landet, bliver det med en helt speciel kobling til Stigs egen barndom. 
I år er julekoncerterne nemlig arrangeret i samarbejde med de danske julemærkehjem, som Stig selv har boet på som barn.
"Jeg var selv julemærke-barn i Hobro, da jeg var seks år gammel. Jeg var der, tro det eller ej, fordi jeg var for tynd efter et længere hospitalsophold - og derfor skulle jeg fedes op. Så man kan sige, at jeg er det bedste eksempel på, at julemærkehjemmene virker," griner Stig Rossen, som husker opholdet som en fantastisk tid.
"Der bliver gjort en kæmpe indsats, som har stor samfundsmæssig betydning, og derfor er det en skam, at der gives så forholdsvis lille støtte til hjemmene, som der gør (cirka tre millioner kroner årligt, red). Landets fire julemærkehjem tager sig af 700 børn årligt, men der er ventelister på 16 måneder, og jeg tror sagtens, at man kunne fylde 10 hjem, hvis midlerne var der. Det er blandt andet derfor, at det er en ære for mig at være med til at sætte fokus på dem," siger Stig Rossen til Lokalavisen.dk.
Stig Rossens berømte julekoncerter begynder i år i Nordborg på Als den 25. november.
Der er hans klart travleste tid på året. Hele 24 koncerter bliver det til, inden han kan gå på juleferie den 19. december.
"Jeg elsker den stemning og tradition, jeg har fået opbygget med publikum gennem alle disse år. Der er rent faktisk nogle af publikummerne, der har været med samtlige år, og som slet ikke kan forestille sig en jul uden denne julekoncert. Det er da vidunderligt,"siger Stig Rossen, som for tiden også har andet end jul i tankerne.
Mandag udkom han nemlig med et helt nyt album fyldt med nogle af historiens største popklassiskere.
Her synger han blandt andet Elton John, Simon & Garfunkel og Michael Jackson sange.
"Det er en cd, som man kan bruge til mange ting. Den er både god til en køretur i bilen, og nogle af numrene vil også gå rigtig godt til en middag med stearinlys på bordet," udtaler Stig Rossen om albummet "The way you make med feel".
En cd, som er arrangeret med en slags swing/jazz lyd, og som er indspillet efter den gode gammeldags metode, hvor alle musikerne er i studiet sammen.
"Der har givet den en helst speciel nerve," siger Stig Rossen.
Se mere om Rossens mange julekoncerter og den nye cd "The way you make me feel" på Stig Rossens hjemmeside.

Nyt album

Publiceret 15 November 2012 12:03

SENESTE TV