Smukfest løfter sløret for fire verdensstjerner

2/3 af årets musikprogram er nu på plads til Smukfest 2018

Kendrick Lamar, Shawn Mendes, Post Malone og Deadmau5 er klar til Smukfest 2018.

Festivalen har netop offentliggjort, at disse fire verdensstjerner kommer til Skanderborg i år og supplerer Britney Spears som det absolutte topnavn.

LÆS OGSÅ: Meganavn til Smukfest 2018

Kendrick Lamar kommer til Smukfest som led i den amerikanske turne ovenpå albummet 'Damn', der ved udgivelsen gik direkte ind på førstepladsen på den amerikanske hitliste og var et af sidste års helt store albums.

Det unge canadiske talent Shawn Mendes har i de senere år markeret sig som et af tiden største navne. Koncerten på Smukfest vil være Shawn Mendes' første på en dansk festival.

Post Malone er en rapper fra Texas, der blandt andet er kendt for gigahittet 'Rockstar', som er den sang, der i længst tid har ligget på førstepladsen af Spotifys globale hitliste.

Bag navnet Deadmau5 gemmer sig canadieren Joel Zimmermann, der er et af de største navne på den elektroniske scene. Han optrådte på Smukfest i 2014.

Blandt de øvrige internationale gæster på årets Smukfest er Jethro Tull, der er på 50 års jubilæumsturné, Bananarama Inner Circle, den hollandske hip hop komet Lil Kleine og de tyske technostjerner Italo Brothers.

Kim Larsen meldes i øvrigt i god form, efter at have fået konstateret prostatakræft, og giver i Skanderborg sin eneste festivalkoncert i år.

Omkring 2/3 af musikprogrammet er nu plads, oplyser Smukfest.

jr

 

Publiceret 01 February 2018 12:32

SENESTE TV