FDM er meget tilfreds med de nye regler. Foto: FDM
FDM er meget tilfreds med de nye regler. Foto: FDM
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Kunden skal kende prisen på en bil

Fra april 2018 skal hele bilens pris fremgå af prisskiltet. Det går ikke længere at skrive ting og sager med småt

Af Mathias Brandt
vroom@sondagsavisen.dk

1. april træder nye regler i kraft, der betyder, at bilforhandlerne altid skal oplyse den samlede pris på en bil inklusive leveringsomkostninger. Hidtil har leveringsomkostningerne på op til 3.500 kroner været oplyst separat.

“Med de nye regler får forbrugerne nemmere ved at gennemskue, hvad de samlet skal betale for bilen. Det giver dem et bedre udgangspunkt for at sammenligne tilbud og vurdere, hvad bilkøbet betyder for deres økonomi,” skriver Susanne Aamann, souschef i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, i en pressemeddelelse.

Tilfredse

I bilisternes interesseorganisation FDM er man godt tilfreds med de nye og enkle regler:

“Det er noget, vi har efterlyst gennem flere år. Det er helt grundlæggende for forbrugerne, at de får oplyst den samlede pris på det produkt, de overvejer at købe. Helt på samme måde som priser jo skal oplyses inklusive moms og andre afgifter og gebyrer over for forbrugere,” skriver afdelingschef i FDM's juridiske rådgivning Lennart Fogh i FDM Motor.

Publiceret: 18. Januar 2018 11:02
Leveret af Lokalavisen

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Lokalavisen.dk

Lokalavisen.dk
Seneste
Lokalavisen.dk
Mest læste
Lokalavisen.dk
112