Kommunalvalg 2017
Nils Jensen og Mikkel Skovby Jensen - far og søn. Hver deres parti.
Nils Jensen og Mikkel Skovby Jensen - far og søn. Hver deres parti.
Foto: brie
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

KV17: Far og søn dyster i valgkampen

Nils Jensen blev i Socialdemokratiet, mens sønnen Mikkel Skovby Jensen skiftede til Alternativet

”Vi har altid været socialdemokrater”, lyder det fra Nils Jensen, medlem af kommunalbestyrelsen i Albertslund Kommune.

”Men så kom lærerkonflikten, og hele perioden med Helle Thorning og Bjarne Corydon og mere og mere topstyring. Det blev for meget for mig”, siger Mikkel Skovby Jensen, kandidat for Alternativet.

Så i dag stiller far og søn op til kommunalvalget for hvert deres parti.

Mikkel Skovby Jensen har altid stemt socialdemokratisk.

”Der er altid blevet talt politik i vores hjem. Det har været en del af vores DNA. Allerede som 15-årig blev jeg fagligt aktiv og meldte mig ind i DSU. Jeg har altid befundet mig godt sammen med engagerede mennesker. Det gælder ikke bare politik, det gælder også i grundejerforeningen og i håndboldklubben”, siger Mikkel.

”Perioden med Helle Thorning i spidsen sammen med Corydon, hvor topstyring blev en mærkevare for partiet, blev for meget for mig. Jeg befinder mig rigtig dårligt i topstyring, og mener grundlæggende ikke, at det bringer noget positivt med sig”, siger Mikkel.

Nils Jensen giver ham ret:

”Jeg er ked af, at Mikkel har forladt Socialdemokratiet, men det værste for mig er måske, at en af grundene forstår jeg: Nemlig Mikkels vrede over forløbet med skolereformen. For den vrede har jeg også selv. Men det ændrer dog ikke min holdning til fortsat at være socialdemokrat. Jeg tror ikke, man kan være medlem af et parti, hvor man er enig i alt. De 54 år som socialdemokrat har naturligvis medført, at jeg en del gange har været uenig med ledelsen og flertallet i mit eget parti. Sådan tror jeg det er for alle, uanset partitilhørsforhold de har. Jeg tror, Mikkel kommer til at opleve det samme – også i sit nye parti. Man skal kæmpe for sine idéer i sit parti og acceptere, at man ikke altid vinder”.

Det sidste er Mikkel ikke enig i:

”For mig har Socialdemokratiet rykket sig til højre. De kompromisser, jeg skulle gøre, blev simpelthen for store til, at jeg kunne blive i partiet. Jeg gik i flere år uden politisk ståsted. Tænkte på SF og De radikale. Men jeg fandt mig godt til rette hos Alternativet. En stor samling af forskelligheder, hvor man lytter meget til hinanden og til borgerne. Noget jeg virkelig værdsætter højt. Det at man ikke skal påtage sig en rolle for at passe ind har været befriende”, mener Mikkel.

Men trods den politiske uenighed, kan far og søn blive enige om, at når og hvis Alternativet kommer i kommunalbestyrelsen, skal der samarbejdes. Der er dog stadig en lille tvist, der skal afklares:

”Men jeg har stadig ikke fået svar fra Mikkel på, hvem de vil pege på som borgmester”, siger Nils.

”Når demokratiet har talt, vil vi træffe et valg”, svarer Mikkel. ”Men Danni vil jeg ikke pege på”.

Publiceret: 11. November 2017 05:00

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Lokalavisen.dk

ANNONCER
Se flere
Lokalavisen.dk
Seneste
Lokalavisen.dk
Mest læste
Lokalavisen.dk
112
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt