112
Foto: Jacob Nielsen
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Kvinde anklaget for at bestille lejemord på kæreste: "Den skiderik har ødelagt mit liv"

Direkte fra Retten i Lyngby

 

En udsædvanlig sag om bestilling af lejemord har i dag taget sin begyndelse ved Retten i Lyngby. Sagen kører som en nævningesag og navneforbuddet, som ellers blev vedtaget ved varetægtsfængslingen i marts måned, er fra sagens start blevet ophævet.

Det er den 58-årige (E), med italienske rødder, som sidder på anklagebænken. Hun har siddet varetægtsfængslet siden 31. marts, da hun blev anholdt i sit hjem i Hellerup, efter et tip fra italiensk politi. Hun nægter sig skyldig, men ifølge Nordsjællands Politis anklager har hun via den mørke del af internettet den 12. marts i år bestilt lejemord på en italiensk mand, som viser sig at være hendes kæreste, der arbejder som politimand på Sicilien.

Bestillingen af mordet skulle være foregået via hjemmesiden "Crime Bay by Chechen Mob", hvor E skulle have en profil oprettet under navnet Mr Right, og mordbestillingen blev betalt med 4.1 bitcoins - svarende til 29.300 danske kroner - dog blev det aldrig udført.

På bestillingsformularen er udfyldt detaljer med navn og adresse på E´s kæreste. Der er uploadet to forskellige billeder af ham og også beskrevet, at det var meget vigtigt, at der blev brugt lyddæmper ved drabet, så han blev dræbt i første forsøg.

Ved starten af dagens retsmøde læste anklageren op af lejemordsbestillingen, og heri stod blandt andet, at "den skiderik har ødelagt mit liv og skadet så mange. Det dumme svin skal slås ihjel. I er mit sidste håb om at få mit liv tilbage."

Da E blev anholdt den 30. marts fandt politiet flere effekter i hendes lejlighed, som indeholder ting, der kan sammenkædes til lejemordsbestillingen. Det drejer sig blandt andet om en mobiltelefon, en computer og en seddel med en internetadresse, som matcher adressen "Crime Bay by Chechen Mob".

Lokalavisen.dk følger sagen fra Retten i Lyngby. Læs senere hvordan anklagede E forholder sig til sagen og forklarer beviserne imod hende.

Publiceret: 07. December 2017 01:12
Leveret af Lokalavisen
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Lokalavisen.dk

Seneste 112
Tilmeld dig 112-nyhederne
Skriv din mailadresse og klik på tilmeld
Lokalavisen.dk
Seneste
Lokalavisen.dk
Mest læste
Lokalavisen.dk
112
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt