Arkivfoto
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Kvinde blandede saltsyre, rengøringsmidler og petroleum i sin fars mad og drikke: Nu afgøres ankesag

Ankesag mod 57-årig kvinde, som i byretten er dømt for at have forgiftet sin far ad flere omgange, er startet

 

En 57-årig kvinde sidder i dag på anklagebænken i Østre Landsret i en ankesag, som omhandler forgiftning af kvindens 95-årige far. Det skriver Fyens.dk.

Sagen blev i første omgang behandlet af Odense Byret, som i foråret fandt kvinden skyldig i anklagerne om, at hun havde forgiftet sin far med blandt andet saltsyre og siliconeolie.

Retten idømte kvinden halvandet års ubetinget fængsel på trods af, at det ikke lykkedes anklagemyndigheden at fremlægge noget motiv til forgiftningerne. Kvinden nægter sig skyldig og ankede derfor til Landsretten, som afsiger dom onsdag.

Anklagerne går på, at kvinden flere gange puttede skizofreni-medicin, saltsyre, siliconeolie, rengøringsmidler og petroleum i farens mad og drikke, når hun besøgte ham på hans plejecenter.

Ifølge Fyens.dk blev faren 21. marts dårlig efter et af datterens besøg og måtte indlægges. I den forbindelse fandt personalet to vandglas på hans natbord, som lugtede af brændbare væsker.

Politiets blev tilkaldt, og en betjent fik det dårligt og blev ramt af akut hovedpine, da han lugtede til indholdet. Kort efter anholdt man datteren, som også lå inde med en drikkeyoghurt, der indeholdt saltsyre og siliconeolie.

Publiceret: 10. Oktober 2017 14:55
Leveret af Lokalavisen

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Lokalavisen.dk

ANNONCER
Se flere
Lokalavisen.dk
Seneste
Lokalavisen.dk
Mest læste
Lokalavisen.dk
112