Privat foto
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Latifas farvel til islam: Derfor vil hun meget hellere være kristen

 

Hun er født i Marokko og har haft en muslimsk opvækst, men søndag sagde byrådsmedlem i Greve Kommune og folketingskandidat, Latifa Ljørring, farvel til sin gamle religion islam og goddag til kristendommen, da hun valgte at blive døbt i Havrebjerg Valgmenighedskirke i Slagelse.

"Det er noget, jeg har overvejet i flere år, men først nu har jeg turde tage den store beslutning, det er, at konvertere. En religion er jo ikke noget, man vælger selv som barn. Det er noget man arver. Men jeg har aldrig praktiseret islam og har faktisk været kritisk overfor religionen siden mine unge teenageår, så jeg følte, at det var nu, at kristendommen skulle blive min religion," siger Latifa, der kom til Danmark i 2002 og sidenhen både er blevet dansk gift, har fået børn og er blevet skilt igen.

"Jeg har levet som kulturkristen, siden jeg kom hertil. Jeg har fået mine børn konfirmeret i den danske folkekirke, jeg har været til gudstjeneste hver juleaften, og jeg elsker i det hele taget det fællesskab og den ligestilling, der præger folkekirken. Det fællesskab har jeg længe selv ønsket at være 100 procent med i, og det er jeg nu," siger en glad Latifa til Lokalavisen.dk.

Det er sandt at sige ikke en nem beslutning, hun har taget, og den har også fået delte meninger med på vejen.

"Nogle er glade på mine vegne, andre sviner mig til, men heldigvis er der opbakning fra en vigtig kant, nemlig begge mine brødre, som altid har bakket mig op, og sagt, at de elsker mig uanset, hvad jeg gør. Det er dejligt," siger Latifa, som gennem hendes årelange kritik af islam er blevet vant til modgang på især de sociale medier.

"Her møder jeg både danskere, som er enige i min kritik, danskere, som mener jeg bare driver symbolpolitik, muslimer, som mener jeg bør henrettes og muslimer, som forstår mine pointer men ikke tør støtte dem. Men alle meningerne og kommentarerne må man bare lade passere," siger den ny-døbte V-kandidat, Latifa Ljørring, som er opstillet i Fakse kredsen.

Publiceret: 07. August 2017 19:30
Leveret af Lokalavisen

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Lokalavisen.dk

Bøger
Forsiden netop nu
ANNONCER
Se flere
Lokalavisen.dk
Seneste
Lokalavisen.dk
Mest læste
Lokalavisen.dk
112
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt