Arkivfoto
Arkivfoto
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Lyngby er tæt på redning: Næsten alle pengene er fundet, og spillerne orienteres kl. 9.45

En lokal investorgruppe var torsdag aften kun 4-6 mio. kroner fra at have pengene hjemme til gennemførelse af resten af sæsonen

Kl. 9.45 får spillerne i Lyngby Boldklub at vide, om de er købt eller solgt. Det siger forlydender i hvert fald, og både B.T. og TV2 Sport fortæller, at spillerne får en orientering i dag kl. 9.45.

I dag, fredag, er nemlig dagen, hvor spillerne skal beslutte, om de - fordi de ikke har fået løn - skal forlade klubben og erklære den konkurs.

Meget ser dog lige nu ud til, at så drastiske skridt ikke bliver nødvendige.

Klubben synes nemlig meget tæt på at lande en aftale med en lokal investorgruppe, som den lokale advokat Lars Borring er talsmand for. Lars Borring har kontor på Lyngby Hovedgade og er en af de tre partnere, som lige op til jul valgte at forlænge samarbejdet med Lyngby Boldklub.

"En række investorer fra det lokale miljø er meget interesserede i, at klubben skal fortsætte som fodboldklub og med talentudvikling," fortalte han torsdag aften til TV2 Sport.

"De er ved at spytte penge i kassen. Vi har for så vidt nok til, at vi kan redde den lige her og nu. Men vi er nødt til at se på en mere langsigtet løsning, så spillerne ikke kun får løn i én måned, men også resten af sæsonen ud - og at vi har god tid til at planlægge, hvordan den bliver en mere fornuftig forretning," sagde han - og sluttede:

"Derfor mangler vi lig nu de sidste 4-5-6 mio., og vi arbejder ret hårdt på at skaffe dem."

Publiceret: 09. Februar 2018 09:30
Leveret af Lokalavisen
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Lokalavisen.dk

Lokalavisen.dk
Seneste
Lokalavisen.dk
Mest læste
Lokalavisen.dk
112