Lyngby-Taarbæk Kommune betalte pga. udligningssystemet sidste år 7.968 kroner per indbygger til 91 af landets kommuner ifølge Berlingske. Foto: Lars Schmidt
Lyngby-Taarbæk Kommune betalte pga. udligningssystemet sidste år 7.968 kroner per indbygger til 91 af landets kommuner ifølge Berlingske. Foto: Lars Schmidt
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Lyngby-Taarbæk betalte sidste år over 400 millioner til andre kommuner: "En form for topskat for kommuner"

Lyngby-Taarbæk Kommune er den femte støre bidragsyder til udligningssystemet og én af syv kommuner, der betaler penge til landets resterende 91 kommuner, ifølge Berlingske

Lyngby-Taarbæk Kommune er nummer fem af landets 98 kommuner, når det kommer til at betale penge til det såkaldte udligningssystem, som fordeler kommunale kroner mellem landsdele og internt i Hovedstadsområdet. Det skriver Berlingske.

Lyngby-Taarbæk Kommune er én af kun syv danske kommuner, der betaler penge til de andre kommuner. De resterende 91 kommuner modtager penge. Man gav sidste år 7.968 kroner per indbygger til andre kommuner. I toppen ligger Gentofte Kommune med 21.147 kroner per indbygger.

“Man kan stille det op på mange måder, men de kommuner, der så at sige har penge oppe af lommen til de øvrige, er de syv, mens resten er modtagere,« siger en af forskerne bag analysen Niels Jørgen Mau Pedersen, som er projektchef i forskningscentret VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, til Berlingske.

“Det er rimeligt nok med en vis udligning, så der er nogenlunde ens vilkår, uanset hvor man bor i landet. Men systemet har taget overhånd. Det er blevet en form for topskat for kommuner, og den fratager os incitamentet til at gøre tingene bedre,” siger borgmester Sofia Osmani (K) til Berlingske.

“Det er rigtig mange penge, der flyttes rundt mellem kommunerne. Og der er nok en tendens til, at vi hører mest om de kommuner, der gerne vil have flere penge fra andre kommuner. Det er vigtigt ikke at glemme, at der er nogle kommuner, der skal aflevere penge, hver gang andre kommuner skal modtage flere,” siger økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll (LA) til Berlingske.

“Vi har en stærkt voksende forskel på indkomsterne i de forskellige kommuner i de her år. De velhavende flytter ét sted hen, og vi har set eksempler på en mere eller mindre systematisk eksport af sociale klienter til Lolland. Jeg er ikke enig i, at der skal være mindre udligning, når de rige kommuner er blevet rigere og de fattige fattigere,« siger kommunalordfører Magnus Heunicke (S) til Berlingske.

Publiceret: 11. November 2017 11:45

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Lokalavisen.dk

Krydret blues og slideguitar på havnen
Krydret blues og slideguitar på havnen
Lokalavisen.dk
Seneste
Lokalavisen.dk
Mest læste
Lokalavisen.dk
112