Oven for kan du se et tv-indslag om Mathilde Grafströms udstilling "Female Beauty With An Edge" fra da den kunne ses på kunstnerbåden Illutron på Refshaleøen i juli måned.
Arkivfoto: Jacob Nielsen
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Mathilde i kamp mod Facebook om sine nøgenbilleder: "Jeg går lige til grænsen"

"Det sjove er, at Facebook skriver: "Vi undskylder på forhånd til alle, der er kunstnere." De ved altså godt, at deres nøgenpolitik rammer skævt," siger Mathilde Grafström

Søger kvindelige modeller

Mathilde Grafström søger modeller, som er friske på natur og kunstfotos uden tøj på. Alle interesserede - også gerne kvinder 50+ - kan søge. Man behøver ikke erfaring. Besøg Mathildes Facebbok-side.

Flere er stødt på Facebooks løftede pegefingre eller er direkte blevet smidt af det sociale netværk, fordi de har postet billeder af nøgne eller halvnøgne kroppe. Facebook har nemlig et stramt regelsæt, der forbyder at vise billeder og videoer af nøgenhed, og hvis Facebook finder et billede for frækt, bliver det fjernet og brugeren modtager en advarsel om, at “communityreglerne for overførsel af billeder" er overtrådt.

Det har blandt andet ramt fotokunstneren Mathilde Grafström, som er kendt for at portrættere nøgne naturlige kvindekroppe i sin kunst.

"Jeg er allerede blevet smidt af Facebook to gange, og de har truet mig med at udelukke mig permanent. Sidste gang jeg blev smidt af, er for et par uger siden, hvor jeg delte et opslag fra en kvinde, som havde affotograferet billederne fra min kunstudstilling. Jeg fik ingen advarsel. Jeg blev simpelthen bare smidt af uden advarsel og kunne ikke logge ind i en uge," siger Mathilde Grafström, som anerkender, at porno og den slags ikke bør være på Facebook, men som er rystet over, at æstetisk og kunstnerisk nøgenhed skal være forbudt. 

Se Mathildes billeder - der er alt for frække til Facebook - i billedgalleriet ved  denne artikel.

"Jeg prøver jo at vise kvindelig naturlighed gennem min kunst, og vil selvfølgelig også gerne have mulighed for vise det på Facebook, da Facebook er en vigtigt platform, når man skal ud med sine ting. Men det er en svær balance for sådan en som mig, der hele tiden er inde og udfordre deres nøgenpolitik, selvom jeg forsøger at beskære eller sløre kønsorganer og bryster, når billederne skal på Facebook," siger Mathilde. Hun mener, at Facebook er det helt rigtige sted at gøre oprør, da det sociale netværk er fyldt med unaturlige trutmunde-selfies og iscenesættende perfekte billeder af folk, der altid er taget fra den rigtige vinkel.

"Facebook er stedet, hvor man har sin egen lille teaterscene, og man kan udspille sin super kunstige facade, hvis man vil. Hvilket er rigtig fint med mig, men jeg byder altså gerne ind med en smule ægthed," siger hun.

Virkelighedens censur

Men det er ikke kun på online, at den 33-årige kvindelige kunstner er kommet i problemer.

"Jeg møder det her over alt. Det er skræmmende, at det nærmest er forbudt at vise en helt almindelig nøgen kvindekrop i det offentlige rum. Et eksempel er, at jeg for tiden arbejder på, at få min udstilling "Female Beauty With An Egne" udstillet i København på enten Nytorv eller Højbro Plads. I den forbindelse har Københavns Kommune meddelt mig, at politiet er inde og vurdere, om mine billeder vil være lovlige at udstille, eller om de er ulovlige i henhold til blufærdighedsloven. Det er jo helt vildt," siger Mathilde til Lokalavisen.dk.

Se Mathildes billeder - der er alt for frække til Facebook - i billedgalleriet på denne artikel.

Hun lover dog at fortsætte sin kamp for naturlig skønhed:

"Jeg har efterhånden fundet ud af, at mine billeder kan frembringe voldsomme reaktioner hos folk. Men jeg insisterer på at komme ud med mit budskab, og jeg går lige til grænsen, siger Mathilde.

Publiceret: 21. August 2015 11:22
Leveret af Lokalavisen
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Lokalavisen.dk

ANNONCER
Se flere
Lokalavisen.dk
Seneste
Lokalavisen.dk
Mest læste
Lokalavisen.dk
112
ERROR: Macro disqus is missing!