Mette vil svømme 450 meter i isvand
Privatfoto
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Mettes dramatiske start: Vinterbader fik hjertestop ved VM

På trods af flere advarsler gennemførte 52-årige Mette BL Thomsen torsdag 450 meter svømning ved VM i vinter-is-svømning i Finland

Følg Mette online

- Se videoer med Mette BL Thomsen på hendes Youtube-kanal: KLIK HER
- Besøg Mettes hjemmeside liftyourlife.dk: KLIK HER

Det er bestemt ikke udramatisk at være til VM i vinter-is-svømning i den nordfinske by Rovaniemi, hvor 22 danske vinterbadere i disse dage konkurrerer mod svømmere fra 33 andre lande.

En af de danske deltagere - 52-årige Mette BL Thomsen - svømmede torsdag, som den første dansker nogensinde, den lange 450 meter distance i det kun 0,1 grader varme vand. Det lykkedes hende at gennemføre heatet, selvom starten var alt andet end optimal.

"Da jeg kom ned til svømmestadion, havde to dykkere lige hevet en mandlig svømmer op af vandet. Han havde fået hjertestop i første heat, og de kæmpede for hans liv med hjertemassage, før han blev kørt af sted til hospitalet. Men jeg tænkte, det er ham, og det har intet med mig og min situation at gøre. Jeg er forberedt, og mit kredsløb kan klare det," siger Mette til Lokalavisen.dk på en telefon fra Finland.

Hun blev ellers advaret flere gange af arrangørerne, som talte dundertale til hende og de andre svømmere, inden de sprang i vandet.

"Det er livsfarligt det her, og I kan dø af det, så I skal vide med jer selv, at I er 100% klar," advarede de, ifølge Mette BL Thomsen.

Hun var klar, og hun svømmede de 450 meter i tiden 11:00:30 og fik bronze kategorien 'Kvinder mellem 50-59 år', mens guldmedaljen blev vundet af en tysk kvinde.

"Jeg har ikke tvivlet et sekund på, om jeg ville gennemføre hele distancen. Planen holdt. Jeg lagde ud med fire baner crawl og svømmede brystsvømning for resten. Det eneste ubehagelige var, at jeg oplevede det som om, at mine fingre knækkede af som istapper, når jeg bevægede mine hænder. Det var en syret oplevelse, og jeg tænkte et kort øjeblik, bare det ikke giver mig varige mén," siger Mette til Lokalavisen.dk.

Tv-klip: Se Mette gennemføre de 450 meter her

VM i vinter-is-svømning fortsætter frem til søndag. Mette BL Thomsen skal i vandet alle dage, da hun stiller op i samtlige seks discipliner.

Det er ingen melding om tilstanden på den mandlige svømmer, som fik hjertestop.

Se billedgalleri fra Mettes heat øverst på artiklen.

Publiceret: 21. Marts 2014 11:21
Leveret af Lokalavisen
¨
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Lokalavisen.dk

Annonce
Annonce
ANNONCER
Se flere
Lokalavisen.dk
Seneste
Lokalavisen.dk
Mest læste
Lokalavisen.dk
112