Inge Correll har bestyret Havreholm Slot i mere end 20 år, og nyder at være på slottet så meget, at hun sjældent er hjemme i sin lejlighed i Hellerup

Inge Correll har bestyret Havreholm Slot i mere end 20 år, og nyder at være på slottet så meget, at hun sjældent er hjemme i sin lejlighed i Hellerup

Fruen på slottet tager en omgang til - mød Inge Correll

Inge Correll skulle egentlig til at planlægge sin pension, da politikere spændte ben for hendes planer om at sælge Havreholm Slot. Nu skal hun starte næsten helt fra bunden, men det gør ikke noget, for Inge Correll elsker udfordringer

Af
Af Martin Poulsen og Anette Sønderby (foto)

"Da jeg første gang fik tilbuddet, sagde jeg nej, fordi Havreholm havde sådan et dårligt ry. Anden gang blev jeg lidt fristet og tog op for at se slottet. Jeg blev solgt med det samme, jeg trådte ind ad døren. Det var et helt fantastisk sted, og jeg vidste omgående, at jeg havde lyst til at få det smukke slot ind i mit liv. Så jeg sagde ja tak til tilbuddet". Inge Correll fortæller om sit første møde med Havreholm Slot. Det var i 1986, og Jyske Bank, der havde overtaget slottet efter en københavnsk yuppie, ville gerne have Inge Correll til at bestyre slottet, der både huser konferencer, middagsselskaber og overnattende gæster.
Inge Corrells første skepsis forsvandt med det samme, hun så slottet, og det er ikke svært at forstå, hvorfor hun ikke kunne takke nej til opgaven. For det lille slot er noget for sig selv. Rummene er lyse, stilen er klassisk, og stilheden er til at tage at føle på. Ude fra swimmingpoolen i haven kommer lyden af glade børn og vand, og personalet i køkkenet rumsterer med tallerkner og bestik, og hvad de ellers skal bruge til anretningen af den snart forestående frokost.
Men ellers lægger stilheden sig som en dyne så tæt som varmen over slottet på denne mandag formiddag i slutningen af juli. Et døgn tidligere var der et helt andet leben på slottet.
"Vi har haft en af de mest forrygende weekender længe denne weekend. Det væltede ind med gæster, og køkkenet blev nødt til at køre til Hornbæk for at købe forsyninger for at kunne følge med," fortæller Inge Correll på terrassen, hvor der er udsigt til den opdæmmede sø og skoven for enden af haven.
Det store rykind kom helt bag på hende, men det er kun godt med mange gæster, synes Inge Correll, der både nyder at have mange mennesker omkring sig og den stilhed, der kommer, når gæsterne har forladt slottet. Gæster er noget, Havreholm Slot har brug for, for de seneste tre år har været turbulente, og pengekassen er blevet stadig mere slunken.
Allerede for fire år siden ville Inge Corell til at trække sig tilbage. Hendes yngste søn Gustav skulle overtage driften af slottet, men efter et par måneder på posten indså sønnen, der har arbejdet flere år i hotelbranchen i blandt andet London, at han ikke kunne trives med at være på et lille, fredfyldt slot gemt godt af vejen mellem bakkerne i Nordsjælland.
I stedet for at køre videre selv, ville Inge Correll derfor lukke for restauranten og hotel- og konferencedelen på slottet og omdanne stedet til ferieboliger. Helsingør Byråd støttede ideen, men sagen blev syltet i teknisk forvaltning, og efter det næste kommunalvalg var sammensætningen af byrådet ændret - det nye byråd vendte tommelfingeren nedad. Ferieboligerne kunne ikke blive til noget alligevel.
Hendes tredje barn, som Inge Correll kalder Havreholm, skulle ikke bare sande til, fordi byrådet ikke kunne se fornuften i hendes planer, så hun gik med oprejst pande i gang med at få Havreholm på fode igen.
"Det var noget af en bet, for vores kunder var væk. De havde jo i lang tid kunnet læse i avisen, at Havreholm skulle lukke. Så vi blev nødt til at starte helt forfra og skrive rundt til vores gæster, at vi alligevel ikke ville lukke, og folk er nu ved at komme tilbage igen. Heldigvis," siger Inge Correll, som derfor måtte udskyde sine planer om en afslappende pensionisttilværelse på ubestemt tid.
Udover at få folk til komme tilbage til slottet, iværksatte Inge Correll en større renovering af stedet. Den kom til at koste noget mere end forventet, og er hovedårsagen til, at Havreholm, for første gang siden Inge Correll overtog driften, har kørt med røde tal på bundlinjen.
"Det er derfor, jeg bliver nødt til at fortsætte lidt endnu. Jeg må og skal have Havreholm på fode, men det skal også nok lykkes. Det er jeg helt sikker på," siger Inge Correll fortrøstningsfuldt.
Intet varer dog evigt, det er Inge Correll klar over, så hun er ved at køre et par gode medarbejdere i stilling til at tage over efter hende. Spørgsmålet er, om det vil lykkes. Ikke fordi hendes medarbejdere ikke magter opgaven, men nærmere fordi Havreholm er blevet synonym med Inge Correll. Det er hendes gode navn, der tiltrækker mange af kunderne. Uden hende ville det for eksempel være tvivlsomt, om regeringen ville holde deres to årlige regeringsseminarer på det lille slot nær Hornbæk. En stor begivenhed, der er ubetalelig reklame og en af grundene til, at Havreholm ind til nu stort set ikke har behøvet at annoncere for at tiltrække kunder.
Inge Correll er lidt bekymret for, hvordan det skal gå, når hendes navn ikke længere er der til at trække folk til, men på den anden side også fuld af fortrøstning over fremtiden. Hendes gode medarbejdere skal nok klare den, er hun sikker på. Med et positivt syn på fremtiden, kan hun sagtens tillade sig at glæde sig over, at hendes person her i nutiden er med til at trække gæsterne til Havreholm.
Men de kan godt blive noget utilfredse, hvis Inge Correll ikke lever op til deres forventninger. Nogle gange nægter de endda at betale.
Inge Correll fortæller: "For nogle år siden holdt en dame sin 70 års fødselsdag her på Havreholm. Jeg havde arrangeret festen med hende, og alt var, som det skulle være. Men festen lå i min ferie, så jeg kunne ikke være til stede. Efter festen sender vi naturligvis en regning, men den bliver ikke betalt. Jeg sender en rykker, men den bliver heller ikke betalt. Det var underligt, tænkte jeg, så jeg spurgte mine medarbejdere om, hvordan festen var forløbet. Den var forløbet helt forrygende, sagde de. Damen havde endda givet særdeles gode drikkepenge. Jeg kunne ikke forstå, hvorfor hun ikke ville betale, så jeg ringede til hende for at høre, hvad der var galt. Da jeg fik hende i røret, sagde hun, at hun var blevet så skuffet over, at jeg ikke var der selv, at hun ville have ti procents afslag. Det var rørende". Inge Correll gav dog ikke damen de ti procents rabat. I stedet sendte hun en stor buket blomster.

Kun en pige

Da Lise Nørgaards selvbiografi 'Kun en pige' udkom, fik Inge Correll ikke mindre end seks eksemplarer forærende af venner og bekendte. Netop det at føle sig som 'kun en pige' er noget, hun kender indgående fra sit eget liv. Inge Corell blev ung, inden oprøret med autoriteterne for alvor tog fart i slutningen af 1960'erne, og hjemme hos familien Correll var unge Inges far den absolutte autoritet. Og han havde et klassisk syn på, hvor kvindens plads var, nemlig i hjemmet som en god hustru og mor. Derfor kunne han ikke se det fornuftige i, at Inge Correll skulle have en studentereksamen, som hun ellers ønskede sig.
En uddannelse som bankassistent kunne det imidlertid godt blive til, så den skaffede han til sin unge datter, der havde værsgo at gøre, som far sagde og begynde i lære som bankassistent i Banken for Ringsted og Omegn. Det gjorde hun så, men efter de tre års læretid var overstået, ville Inge Correll ud og væk fra andre folks kontoovertræk, huslån og seddeltælleri.
"Det var alt for kedeligt at sidde i en bank, og det hjalp bestemt ikke, at det var i lille, søvnige Ringsted. Jeg ville ud i verden, så jeg tog først til Schweiz og derefter Paris for at gå på skole, lære fransk og passe børn. Det var dejligt, at komme ud og se verden og få noget erfaring," siger Inge Correll.
Hjemme i Danmark igen tog hun en uddannelse i hotelbranchen og senere blev hun Stewardesse i SAS. I løbet af kort tid var hun avanceret og i en alder af kun 26 år blev hun chefstewardesse og var dermed chef for alle 600 stewardesser i SAS. Det var ikke lige, hvad hendes far havde drømt om skulle ske med hende. Og dog. For han kan selv tage en del af æren for, at Inge Correll ikke valgte at blive hjemmegående husmor.
"Til min konfirmation sagde min far til mig, at jeg aldrig skal slå lejr på resultaternes tinde, men vælge de evige opbrud. Det har ikke været en ledetråd for mig i mit liv, men det har alligevel præget mig. Og jeg har altid haft noget inde i mig, der sagde, at jeg nok skulle vise min far, at jeg godt kunne blive til noget, selv om jeg 'kun' var en pige," siger Inge Correll.
Selv om hun aldrig har fået det at vide, så tror hun, at hendes far trods alt var stolt over sin datter. Eller i det mindste blev det til sidst.
"Han har aldrig rost mig, men jeg har ad omveje fået at vide, at han var stolt over, at jeg fulgte mine egne veje og fik succes med det, jeg lavede," siger Inge Correll, der aldrig helt vidste, hvor hun havde sin far. Var han på hendes side eller ej? Da hun skulle låne penge til købet af Havreholm Slot, og for første og eneste gang i sit liv spurgte sin far om økonomisk støtte, fik hun afslag. Det var ikke noget for hende at bruge penge på, mente han. Inge Correll fik købt slottet uden sin fars hjælp, men inviterede ham med til receptionen i anledningen af overtagelsen.
"Jeg fik at vide, at det ønskede han bestemt ikke at deltage i. Men han må have skiftet mening, for han kom alligevel og ønskede mig tillykke med købet," siger Inge Correll.
martin.poulsen@pola.dk

Den store havesal, der er dekoreret med et stort vægmaleri af Paradisets Have udført af maleren Joakim Skovgaard, var et af de rum, der fik Inge Correll til at forelske sig i Havreholm Slot

Den store havesal, der er dekoreret med et stort vægmaleri af Paradisets Have udført af maleren Joakim Skovgaard, var et af de rum, der fik Inge Correll til at forelske sig i Havreholm Slot

null

Publiceret 31 July 2008 03:00

SENESTE TV