<B>90 år:</B> Sigurd Webers vellykkede sabotageaktion mod mineudlæggerskibet Linz blev den første af en række aktioner han udførte under den tyske besættelse af Danmark.

90 år: Sigurd Webers vellykkede sabotageaktion mod mineudlæggerskibet Linz blev den første af en række aktioner han udførte under den tyske besættelse af Danmark.

Lokal besættelsestidssabotør fylder 90 år

Af
key

Sigurd Weber sænkede mineudlæggerskibet Linz i 1943. Aktionen spredte ikke bare ringe i havnebassinet i Odense, men førte til omfattende strejker i resten af landet. På mandag, den 22. december, fylder Sigurd Weber 90 år. - Jeg sank lige en ekstra gang, og så sagde jeg ja. Det er klart, det måtte jeg gøre, fortæller Sigurd Weber, mens han sidder i en lænestol i sin villa i Hvidovre. Det Sigurd Weber sagde ja til, var da en bekendt d. 22. juli 1943 spurgte ham, om han ville placere en bombe på det tidligere bananskib Linz. Bananskibet var blevet ombygget til mineudlæggerskib for den tyske marine og stod næsten klar til aflevering. 24-årige Sigurd Weber, der stadig boede hjemme hos sin familie i Odense og var ved at videreuddanne sig til elektroingeniør, havde fået et feriejob som elektriker på værftet og havde derfor sin daglige gang på Linz. Knap en uge efter han havde sagt ja til sabotageaktionen, sneg han en 12 kilo tung tidsindstillet magnetbombe ombord på det næsten 100 meter lange skib. Skibet var massivt bevogtet af tyske soldater, så Sigurd Weber måtte fire bomben ned langs skibssiden, mens de tyske soldater havde vagtskifte på den anden side af havnebassinet - midt på dagen. Med to 10 meter lange snore svingede Sigurd Weber bomben ind til skroget, så den ved hjælp af magneter satte sig fast med et “klang” på skibet, lige under vandlinjen. Sigurd Weber bandt en møtrik i snorene og kastede dem i vandet inden han gik så tilbage til sit arbejde på skibet. Ikke længere flydende Omkring kl. 22, otte timer senere, eksploderede den tidsindstillede bombe, og Linz fik et hul i skroget, der var så stort, at skibet sank ned på havnebunden. Havnen var ikke dyb, så skibet stak halvt op, men Linz kom ikke ud som mineudlægger. Selvom Sigurd Weber godt vidste, at Linz ikke længere var flydende, mødte han alligevel op på værftet næste dag. Da var værftets ansatte gået i sit down strejke. - Så tjente jeg desværre ikke flere penge den sommer, siger Sigurd Weber og smiler stilfærdigt. Sabotageaktionen mod Linz menes af flere historikere, at være udløsende for de mange strejker og sabotageaktioner, der efterfølgende bredte sig til flere af landets byer, og til sidst førte til bruddet med tyskerne d. 29. august. Alligevel skulle der gå 25 år før Sigurd Weber fortalte nogen, at han var manden, der placerede bomben på Linz d. 28. juli 1943. Der var tilsyneladende ikke lige lejlighed til at berette om det, og selvom Sigurd Weber stadig ikke bruger mange ord på at beskrive hvorfor han sagde ja til at udføre sabotageaktionen, så lægger han ikke skjul på, at aktionen, plus den række af aktioner han efterfølgende deltog i, har en stor betydning for ham. - Det betyder meget for mig…….at man har udført en opgave under krigen. Det var væsentligt, at man lavede noget, siger Sigurd Weber. Sigurd Weber fik i 2003 tildelt Gudmund Schacks Mindefond-legat for sin aktion mod mineudlæggerskibet Linz. Hjemme i Hvidovre På væggen i Sigurd Webers kontor hænger der et billede, hvor han trykker Bill Clinton i hånden. På et andet billede står han sammen med de kolleger, som arbejdede sammen med ham på Linz i sommeren 1943. På et tredje billede står han med den modstandsgruppe, som han efter aktionen på Linz blev en del af. - Det er mig, der er den flotte fyr, siger Sigurd Weber og trækker på smilebåndet, mens han peger på den højeste af de tre mænd på billedet af modstandsgruppen. Det er som medlem af Frihedskæmpernes Veteraner, at han har trykket den amerikanske præsident, ambassadører og flere statsoverhoveder i hånden. Frihedskampens Veteraner lukker imidlertid til nytår, fordi der efterhånden ikke er så mange medlemmer tilbage. - Det er mærkeligt, at jeg bliver 90 år, men jeg har det jo godt, siger Sigurd Weber. - Vi er nogle gamle nisser, bryder Sigurd Webers hustru, Tonni Weber, grinende ind og fortsætter. - Du har været tapper Sigurd, men jeg tror, det er fordi, at når man har været vant til at træne hårdt, så piber man ikke. Man er vant til at kæmpe og ikke give op for ingenting, siger Tonni Weber. Da Sigurd Weber havde færdiggjort sin uddannelse som elektroingeniør i 1947 flyttede han til København og fik arbejde i NES på Ellebjergvej i Valby. I 1961 flyttede han og hustruen Tonni Weber til Hvidovre, fordi det var tæt på arbejdspladsen. Ægteparret mødte hinanden til et svømmestævne første gang i 1938. Sigurd Weber svømmede da på landsholdet og Tonni Weber, som dengang hed Pedersen til efternavn, var nr. 2 i verden på alle distancer i crawl. I 1947 mødte de hinanden igen og i 1951 blev de gift. Både Sigurd og Tonni Weber har fortsat nær kontakt med deres venner fra både svømmetiden og modstandskampen, og det er noget, de sætter stor pris på. Og selvom Frihedskampens Veteraner stopper, så fortsætter Sigurd Weber med at mødes med sine kammerater fra modstandstiden. - Gode venner betyder utrolig meget, siger Sigurd Weber. Sigurd Weber fejrer sin 90 års fødselsdag med familien.

<B>Fra bananskib til mineudlæggerskib:</B> Linz var tyskernes vigtigste våben mod den engelske flådes forsøg på at trænge ind i de danske farvande. Sænkningen af Linz menes desuden at være en vigtig optakt til bruddet med tyskerne den 29. august.

Fra bananskib til mineudlæggerskib: Linz var tyskernes vigtigste våben mod den engelske flådes forsøg på at trænge ind i de danske farvande. Sænkningen af Linz menes desuden at være en vigtig optakt til bruddet med tyskerne den 29. august.


Publiceret 15 December 2008 16:30

SENESTE TV