Musicons udvikling skal være mere end en model på et bord. Så dagen 090909 blev brugt til en charmeoffensiv for området.

Musicons udvikling skal være mere end en model på et bord. Så dagen 090909 blev brugt til en charmeoffensiv for området.

Musicon i stor charmeoffensiv

Guldet venter på at blive gravet frem af de mange muligheder, som visionen for Musicon gemmer

Af
Jan Partoft

Øde områder og nedslidte fabrikshaller er stadig det, der sætter sit rå præg på det store Musicon-område mellem Køgevej og Maglegårdsvej. Men der er forandringer på vej. De første byggerier er ved at skyde op, og flere er på vej. I onsdags blev dagen 090909 brugt til en charmeoffensiv for området og dets muligheder. Flere end 200 fagfolk var mødt op for at se og høre om mulighederne.
Mark Lorenzen fra Institut for Innovation og Organisationsøkonomi på CBS var en af de fagfolk, der fortalte om, hvor store muligheder Musicon rummer, hvis dets fremtidige brugere satser på oplevelsesøkonomien og et kreativt miljø.
- Der er rigtig mange penge i oplevelsesøkonomien. Branchen har et højt antal beskæftigede og en voldsom stigning i den økonomiske vækst også set i forhold til højteknologiske brancher som bioteknik, sagde Mark Lorenzen.
- For eksempel har computerspilbranchen vokset sig større end filmindustrien uden at den har lidt et tab.
- Men oplevelsesøkonomien er meget afhængig af stedkvaliteten. Fælles for de stærke områder med en stærk oplevelsesøkonomi, er at de er koncentreret på forholdsvis små områder. Det gælder for eksempel Hollywood, når det gælder film. I design står Milano stærkt, mode er Paris, og musik er det områder som Nashville, Kingston og en lille del af London.
- Musicon er et forsøg på at kickstarte et kreativt miljø. Hvis det skal lykkedes, så skal der være en kritisk masse af oplevelsesøkonomivirksomheder samlet. Det er de mange kombinationer mellem virksomhederne, der skaber udviklingen.
Kombinationen af mulighederne er også derfor at Roskilde Festival, Danmarks Rockmuseum, Incubator og Roskilde Højskole er gået sammen om at skabe et bydelshus, der skal være med til at udvikle de fire virksomheders muligheder.
De mange fagfolk havde valget mellem at høre om muligheden for at købe jord i området og betingelserne til købet, hvilke eventmulighder der er på området nu, og betingelserne for at deltage i de arkitektkonkurrencer, der er på vej i området.

Flere end 200 fagfolk fra hele landet var mødt frem for at høre om Musicon.

Flere end 200 fagfolk fra hele landet var mødt frem for at høre om Musicon.

Lektor Mark Lorenzen fra CBS, Trine Schreiner Tybjerg fra Musicon og Esben Danielsen fra Roskilde Festival fortalte om de muligheder for at skabe et krativt erhvervs- og boligområde på Musicon.

Lektor Mark Lorenzen fra CBS, Trine Schreiner Tybjerg fra Musicon og Esben Danielsen fra Roskilde Festival fortalte om de muligheder for at skabe et krativt erhvervs- og boligområde på Musicon.

Publiceret 10 September 2009 11:44